Annonce:
Annonce:

Djokovic får medhold: Kan blive i Australien

Novak Djokovic har fået medhold i retssagen, der skulle afgøre, om han får lov til at blive i Australien, selvom han ikke er vaccineret

Novak Djokovic. Foto: WILLIAM WEST
Novak Djokovic. Foto: WILLIAM WEST
Annonce:
Følg Tennis

Novak Djokovic har fået medhold i sin retssag i Australien og får dermed lov til at blive i landet, hvor han senere kan forsvare sin Grand Slam-titel i Australian Open.

Det skriver flere internationale medier - herunder BBC og nyhedsbureauet Reuters.

Høringen har fundet sted i storbyen Melbourne i løbet af natten dansk tid, hvor det meste af tennisverdenen har fulgt nøje med for at blive klogere på, hvad der skulle ske med den serbiske verdensstjerne.

Siden onsdag har verdensetteren opholdt sig på et karantænehotel, da han ved ankomsten til Australien fik inddraget sit visum. Mandag har han så deltaget i en høring, der skulle afgøre, om han havde ret til at blive.

Dommer Anthony Kelly fortalte ved høringen, der har været præget af flere udsættelser, at inddragelsen af Djokovics visum nu er ophævet med øjeblikkelig virkning, da fratagelsen skete på et urimeligt grundlag.

Annonce:

Dermed har han bemyndigelse til at træde ind i Australien og har således mulighed for at genvinde titlen.

Artiklen fortsætter under billedet..

Det er ved dette hotel, at Novak Djokovic har siddet i karantæne. Foto: Loren Elliott / Ritzau Scanpix.
Det er ved dette hotel, at Novak Djokovic har siddet i karantæne. Foto: Loren Elliott / Ritzau Scanpix.
 

Troede han havde dispensation
Serberen rejste til landet i den tro, at han havde fået 'medicinsk dispensation' fra at være vaccineret, som det ellers er påkrævet for at få lov til at komme ind i Australien.

Da han var blevet smittet med coronavirus i midten af december, mente Djokovics advokater, at dispensationen var i orden.

Men det afviste den australske regering.

Selvom der nu er kommet en foreløbig afklaring, skriver Ben Rothenberg, der er en anerkendt tennissjournalist, at det muligvis ikke er helt slut endnu.

- Den australske regering har udtrykt, at de er parate til at annullere hans visum igen og tilbageholde ham, så der kommer en runde to snart, lyder det.

Den oplysning har rod i, at regeringsadvokater undervejs fortalte, at landets immigrationsminister, Alex Hawke, har mulighed for at bruge sin personlige magt og på den måde tilbagekalde visummet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Har dansk spiontjeneste ofret sin mand?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: