Djokovic gør det gudhjælpemig igen

Den serbiske stjerne ramte endnu en ansat - for anden Grand Slam-turnering i træk

Se den absurde situation her. Video: Discovery Networks Danmark

Forholdet mellem alverdens linjedommere og Novak Djokovic er bare ikke det bedste i år.

Først var der hende, som han ramte i New York, og som var medvirkende til, at han blev smidt ud af turneringen.

gik han ud og proklamerede, at selve konceptet med linjedommere er yt, og at teknologien er så god, at international toptennis kan klare sig uden dem.

Og nu har han ramt en mere.

Se episoden fra New York her. Video: Discovery Networks Danmark

Mandagens kamp mod Karen Khachanov var godt syv partier gammel, da russeren servede ved stillingen 40-40. Djokovic fik kun rammen af ketsjeren på, og bolden fløj direkte ud og ramte en linjedommer.

Næsten perfekt for Brøndby - kun én ting kiksede

Modsat New York var det svært at bebrejde Djokovic noget.

Serberen var hurtigt ude hos vedkommende, der dog syntes at slippe med skrækken.

- Det var et meget akavet deja vu. Jeg prøver at finde ham og se, om han er okay. Han havde vist et lille sår, noget rødme, der i hovedet, hvor bolden ramte, sagde Djokovic efterfølgende.

- Selvfølgelig på grund af hvad der skete i New York, vil folk gøre en sag ud af det. Det er sket for mig og mange andre spillere de 15 år, jeg har været med, sagde han.

Djokovic vandt som ventet opgøret med 6-4, 6-3, 6-3 og møder i kvartfinalen ganske ironisk Carreno Busta, der netop var modstanderen, da Djokovic blev smidt ud af US Open.

Den kamp er i øvrigt stadig den eneste i år, som Djokovic ikke har vundet.

Se highlights fra kampen mellem Novak Djokovic og Karen Khachanov her. Video: Discovery Networks Danmark

Deler voldsomt billede

Feberramt Zverev: Jeg skulle ikke have spillet

Total triumf: Ikke set siden 1949