Djokovic holder stilen i Miami med årets 27. sejr

Den suveræne serber er tilmed den eneste blandt de øverste seedede, der er klar til kvartfinalerne i Miami

Djokovic er i en klasse for sig - og nu klar til kvartfinalerne ved Miami Open. (Foto: AP)
Djokovic er i en klasse for sig - og nu klar til kvartfinalerne ved Miami Open. (Foto: AP)

Den serbiske tennisspiller Novak Djokovic fortsætter med at vinde tenniskampe i suveræn stil.

Tirsdag spillede han sig i kvartfinalen ved ATP-turneringen Miami Open med en sejr i to sæt over østrigeren Dominic Thiem med 6-3, 6-4.

Djokovic har vundet i Miami fem gange tidligere - heriblandt de seneste to år - og i kvartfinalen bliver det tjekken Tomas Berdych, der skal forsøge at stoppe den 11-dobbelte grand slam-turneringsvinder.

Men statistikken er ikke på den syvendeseedede Berdychs side. Hele 24 gange har han mødt Djokovic. Kun to gange er det endt med tjekkisk sejr.

Se også: Serena Williams runder sejr nummer 750

Djokovic begyndte året med at vinde Australian Open. Faktisk har han vundet 27 ud af 28 kampe indtil videre i 2016. Det enlige nederlag skete under en turnering i Dubai, hvor Djokovic trak sig med en skade.

Vejen til endnu en titel synes endda overskuelig, da den 28-årige serber er den eneste blandt de fem øverste seedede, der er tilbage i turneringen.

Hos kvinderne er favoritterne også faldet på stribe. Tirsdag var det den femteseedede rumæner Simona Halep, der blev slået ud, da hun tabte til den 19.-seedede schweizer Timea Bacsinszky i tre sæt.

Dermed er Australian Open-mesteren Angelique Kerber fra Tyskland den eneste tilbageværende blandt de 12 øverste seedede i Miami Open, efter at blandt andet også Serena Williams røg overraskende tidligt ud.

Se også: Djokovic slår portugiser og avancerer sikkert i Miami

Caroline Wozniacki er færdig i Miami efter nederlag til verdensranglistens nummer 31. (Foto: Rick Rycroft) Tennis - 27. mar. 2016 - kl. 08:16 Wozniacki flopper igen - færdig i Miami

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere