Djokovic imponeret af Holger

Novak Djokovic er sikker på, at tennisfans verden over får meget mere at se til Holger Rune fremover

Djokovic imponeret af Holger

Se højdepunkter fra kampen her

Den 18-årige danske tennisspiller Holger Rune er en kommende stjerne.

Det siger verdensetteren Novak Djokovic efter sin sejr over danskeren i første runde af US Open i tennis.

- Han er en god fyr og en kommende stjerne.

- Han fortjener et stort bifald. Det er uheldigt, at han skulle igennem det, siger Djokovic med henvisning til, at Holger Rune fik krampe i benet allerede i begyndelsen af tredje sæt.

- Han spillede godt i andet sæt, da det gjaldt, og jeg servede ikke særligt godt i de afgørende øjeblikke i andet sæt.

Læs også: Tausons forrygende Grand Slam-show

Læs også: Kramperamt Holger Rune: Det var vanvittigt

Novak Djokovic mener, at det er svært at tale om kampen efter tredje sæt, fordi Holger Rune var så plaget af krampe.

- Det er svært at tale om kampen efter tredje eller fjerde parti i tredje sæt, for fra da af kunne han ikke bevæge sig særlig meget. Derfor er det svært at tale om præstationen, siger Djokovic.

Artiklen fortsætter under billederne

Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

Foto: Robert Deutsch/USA TODAY Sports/Ritzau Scanpix
Foto: Robert Deutsch/USA TODAY Sports/Ritzau Scanpix

Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

Foto: Robert Deutsch/USA TODAY Sports/Ritzau Scanpix
Foto: Robert Deutsch/USA TODAY Sports/Ritzau Scanpix
 

I samme ombæring afslører den 34-årige serber, at han også oplevede at blive ramt af krampe ind i mellem, da han selv var ung.

- Det skete faktisk oftere, da jeg var ung, fortæller han.

- Man kunne se, at han havde det meget svært. Jeg føler med ham. Jeg håber, at han snart er på benene igen, siger verdensetteren om Holger Rune.

- Han vil vende stærkere tilbage, og jeg er sikker på, at vi kommer til at se meget til ham i fremtiden.

Djokovic slog Holger Rune 6-1, 6-7, 6-2, 6-1 i første runde af US Open i New York City natten til onsdag dansk tid.

Mens Novak Djokovic jagter sin 21. grand slam-titel, var kampen mod Djokovic den unge danskers grand slam-debut.