Djokovic melder afbud

Tennisspilleren Novak Djokovic har valgt at trække sig fra ATP Cup i januar, oplyser arrangøren

Novak Djokovic trak sig onsdag fra ATP Cup i australske Sydney. Foto: Saeed Khan/Ritzau Scanpix
Novak Djokovic trak sig onsdag fra ATP Cup i australske Sydney. Foto: Saeed Khan/Ritzau Scanpix
Følg Tennis

Det er fortsat uvist, om Novak Djokovic deltager i grand slam-turneringen Australian Open eller ej.

Nu har Djokovic officielt trukket sig fra ATP Cup, som fungerer som en slags opvarmningsturnering til Australian Open. Det oplyser arrangøren tirsdag.

Afbuddet bringer tvivl om den 34-årige verdensetters deltagelse i grand slam-turneringen Australian Open senere i januar.

Deltagelse kræver en coronavaccination, og Djokovic har endnu ikke villet svare på, om han er vaccineret eller har i sinde at blive det før den store turnering.

Tidligere har serberen, som har vundet Australian Open hele ni gange, udtrykt modstand mod at få sådan en beskyttelse.

I stedet for Djokovic er Dusan Lajovic udtaget for Serbiens hold ved ATP Cup. Lajovic er nummer 33 i verden og skal møde nordmanden Casper Ruud i den første kamp.

Serbien skal ud over Norge møde Spanien og Chile i gruppespillet ved ATP Cup.

Djokovic har vundet 20 grand slam-titler i karrieren. Det er en rekord, han deler med rivalerne Roger Federer og Rafael Nadal.

Australian Open indledes 17. januar. ATP Cup begynder på lørdag.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.