Djokovic når vild milepæl

Novak Djokovic rundede en lang dag af med at slå Jan-Lennard Struff i grand slam-turneringen Australian Open

Djokovic kom godt fra start i Australien. Foto: Ciro De Luca/Ritzau Scanpix
Djokovic kom godt fra start i Australien. Foto: Ciro De Luca/Ritzau Scanpix

Syv gange tidligere har Novak Djokovic vundet grand slam-turneringen Australian Open - senest i 2019.

Og den serbiske verdenstoer fik en god start i forsøget på at udbygge den rekord og nå til tops for ottende gang.

Djokovic vandt i første runde over den hårdt servende tysker Jan-Lennard Struff med cifrene 7-6, 6-2, 2-6, 6-1.

Det var 14. år i træk, at Djokovic nåede videre til anden runde i turneringen.

Ifølge tennisorganisationen ATP var det samtidig Djokovic' sejr nummer 900 på ATP-niveau, hvilket må siges at være lidt af en milepæl.

Men den andenseedede serber viste også svaghedstegn, da han tabte tredje sæt, og opgøret endte også med at være helt lige i første sæt mellem de to duellanter.

Djokovic måtte generelt arbejde hårdt for sejren over Struff, der er nummer 37 i verden.

Tyskeren kæmpede sig især flot tilbage i første sæt, hvor Djokovic var foran 5-2, inden tyskeren fik kontakt, og det hele skulle afgøres i tiebreak.

Her var Djokovic dog stærkest og vandt første sæt på sin tredje sætbold.

Derefter tog duellanterne et sæt hver, inden tyskeren tabte fjerde sæt på bare 23 minutter.

Djokovic var den sidste spiller på banen på førstedagen i Melbourne, hvor en del kampe blev udsat til tirsdag på grund af regn.

Djokovic har vundet 16 grand slam-titler i karrieren i single.

Tauson snupper overraskende prisen foran Wozniacki. Foto: ROGER PARKER/INTERNATIONAL SPORTS FOTOS LTD Tennis Stor overraskelse: Slår Wozniacki
Venus Williams har svært ved at matche Gauff. Foto: MANAN VATSYAYANA/Ritzau Scanpix Tennis Ny nedtur: Sendt ud af 15-årig
Der er nyt i sagen om Andreas Byskov Sarbo. Foto: PRIVATFOTO Cykling Kørte cykelrytter i døden: Her er hendes forklaring

0 kommentarer
Vis kommentarer