Djokovic slår Federer og vinder for andet år i træk

Der serbiske verdensetter slog Roger Federer i tre sæt i den prestigefyldte turnering i USA

Federer vandt andet sæt, men til sidst var Djokovic alligevel for stærk. (Foto: AP)
Federer vandt andet sæt, men til sidst var Djokovic alligevel for stærk. (Foto: AP)

Den serbiske tennisspiller Novak Djokovic vinder BNP Paribas Open i Indian Wells efter finalesejr i tre sæt over schweizeren Roger Federer.

Verdensetteren Djokovic vandt med sætcifrene 6-3, 6-7, 6-2 over Federer, der ligger nummer to på verdensranglisten.

Finalen var en gentagelse af sidste års finale, hvor de de to tennisstjerner også mødte hinanden. Dengang trak serberen ligeledes det længste strå.

Federer kom ellers ind til finalen i forrygende form. Indtil mødet med Djokovic havde han vundet 16 ud af 17 kampe i år.

I søndagens kvindefinale i Indian Wells vandt rumænske Simona Halep over Jelena Jankovic, der ligesom Djokovic er fra Serbien.

Sejren var den hidtil største i karrieren for verdens nummer tre, der var tæt på at melde afbud til turneringen, fordi hendes fætter få dage før begik selvmord.

Se højdepunkter fra Haleps sejr her:

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere