Drama efter Caroline-finale: Halep indlagt i fire timer

Rumæneren, der under andet sæt blev tilset af lægen, blev indlagt for dehydrering og udmattelse

Simona Halep var godt stegt efter den dramatiske finale mod Caroline Wozniacki. På pressemødet var der dog stadig plads til et smil. Video: SNTV

MELBOURNE (Ekstra Bladet): Finalen i Australian Open mellem Caroline Wozniacki og Simona Halep, der strakte sig over næsten tre timer i høj luftfugtighed og varme, fik tilføjet endnu et dramatisk kapitel i nat.

Her blev rumæneren nemlig indlagt på sygehuset for dehydrering og udmattelse, og man valgte at beholde hende i fire timer, erfarer ESPN.

Under andet sæt blev Simona Halep tilset og fik taget sit blodtryk af den medicinske stab, og ved hvert sidebytte måtte både hun og danskeren køle sig ned med is-håndklæder.

Oplysningerne sætter nyt liv i debatten om, hvor meget der skal til, før arrangørerne kører taget hen over de tre baner, hvor det er muligt.

Regelen trådte faktisk i kraft søndag under mixed double-finalen og er også på under den igangværende herrefinale mellem Roger Federer og Marin Cilic.

Grænseværdien beregnes ud for både varmegrader, luftfugtighed, sol-vinkler, skydække og vindforhold.

Arrangørerne bruger det såkaldte Wet Bulb Globe Temperature (WBGT) index, og turneringens referee kan ud fra det vurdere, at taget skal rulles på.

De sarkastiske kommentarer er allerede i gang på twitter, hvor flere mener, at Kong Federer har bestilt aftenens pårulning, mens Wozniacki og Halep altså måtte gå distancen under næsten lige så ekstreme forhold.

Temperaturen var i alt fald stadig 32 grader, da de to kvindefinalister gik på banen. Den har dog været højere hele dagen i Melbourne i dag.

Efter lørdagens finale sagde Caroline Wozniacki:

- Det var rigtigt hårdt, både fordi det var mentalt drænende, fordi jeg hele tiden skulle være på toppen og fokuseret på at tage boldene tidligt og træde frem i banen for ikke at give hende tid.

- Og samtidig fordi det var ret varmt og fugtigt derude, og jeg tror, at vi begge to til sidst var ret trætte. Det handlede bare om, hvem der ville det her mest men også om, hvem der havde det sidste held med sig.

TV: Se højdepunkter fra finalen mellem Wozniacki og Halep:

Caroline Wozniacki havde støtte fra Thomas Sørensen på tribunerne. Foto: AP/Andy Brownbill Tennis - 28. jan. 2018 - kl. 10:21 Herlig video: Dansk målmandslegende i ekstase efter Wozniacki-triumf

Det var en champ, men der var overskud til at juble med champagneproppens flugt over botanisk have. Foto: AP Tennis - 28. jan. 2018 - kl. 07:29 Champagne-Caroline dagen derpå: Jeg spiller resten af sæsonen

Se også: Stolt Piotr: Det her må stoppe snakken!

Se også: Wozniackis første træner: ’Jeg har aldrig tvivlet på hende’

104 kommentarer
Vis kommentarer