Drømmen opfyldt: - Lidt deprimerende

Caroline Wozniacki reflekterer over sin karriere, og det at opfylde drømmen var slet ikke så stort

Drømmen opfyldt: - Lidt deprimerende

Caroline Wozniacki blev hyldet af de andre danske sportsstjerner, da hun havde annonceret sit karrierestop forrige vinter.

Caroline Wozniacki stoppede sidste vinter sin aktive karriere som tennisspiller, og hun er i fuld gang med at reflektere over karrieren.

Tilbage i oktober 2010 rykkede hun op på verdensranglistens førsteplads og fik opfyldt sin barndomsdrøm allerede som 20-årig. Men det gjorde hende ikke lykkelig.

- Det var meget spændende, men samtidig lidt deprimerende, siger Wozniacki ifølge Tennisworldusa.

- Jeg kan fortælle hvorfor. Jeg husker, at jeg vandt min kvartfinale mod Petra Kvitova i Beijing, og så vidste jeg lige efter den kamp, at jeg ville blive nummer et på WTA den følgende mandag, siger Wozniacki.

Artiklen fortsætter under billederne

Wozniacki med 1-tallet 7. oktober 2010. Foto: Andy Wong/Ritzau Scanpix
Wozniacki med 1-tallet 7. oktober 2010. Foto: Andy Wong/Ritzau Scanpix

Caroline Wozniacki overtog i oktober 2010 førstepladsen på verdensranglisten, men det ændrede slet ikke noget. Foto: Andy Wong/Ritzau Scanpix
Caroline Wozniacki overtog i oktober 2010 førstepladsen på verdensranglisten, men det ændrede slet ikke noget. Foto: Andy Wong/Ritzau Scanpix
 

- De lavede en fantastisk præsentation for mig. Alt var fantastisk, der var blomster og champagne på banen. Min far var der, og det var virkelig vidunderligt. Jeg var nummer et i verden, men næsten intet ændrede sig, husker Wozniacki.

- Det var hele tiden det samme, og det var nok i det øjeblik, at jeg indså, at alt handler om rejsen. Det handler om vejen derhen. Det handler om alle de timer, du har brugt gennem år, oplevelserne og op- og nedture.

- Det er, hvad der virkelig betyder noget. Selvfølgelig er det fantastisk at opnå sin største drøm, men man er nødt til at nyde vejen derhen, siger Wozniacki.

Bortset fra nogle få uger i februar 2011 så holdt Wozniacki førstepladsen på verdensranglisten frem til januar 2012, og hun erobrede førstepladsen igen i januar 2018 og fire uger frem, da hun vandt sin første grandslam i Australian Open.

Med sine samlede 71 uger ligger Wozniacki i top-10 over spillere med flest uger som verdens bedste.

FLEST UGER SOM VERDENS BEDSTE
377 Steffi Graf, Tyskland
332 Martina Navratilova, USA
319 Serena Williams, USA
260 Chris Evert, USA
209 Martina Hingis, Schweiz
178 Monica Seles, Jugoslavien/USA
117 Justine Henin, Belgien
98 Lindsay Davenport, USA
74 Ashleigh Barty Australien
71 Caroline Wozniacki, Danmark
64 Simona Halep, Rumænien
51 Victoria Azarenka, Belarus
39 Amelie Mauresmo, Frankrig
34 Angelique Kerber, Tyskland
26 Dinara Safina, Rusland
25 Naomi Osaka, Japan
21 Maria Sharapova, Rusland
21 Tracy Austin, USA
20 Kim Clijsters, Belgien
18 Jelena Jankovic, Serbien
17 Jennifer Capriata, USA
12 Arantxa Sanchez Vicario, Spanien
12 Ana Ivanovic, Serbien
11 Venus Williams, USA
8 Karolina Pliskova, Tjekkiet
4 Garbine Muguruza, Spanien
2 Evonne Goolagong Cawley, Australien

Efter karrieren har Wozniacki blandt andet hygget sig med Michael Jordans luksus, hvor droner kommer flyvende med snacks.