Du milde kineser: De prøver næsten at kysse mig

Caroline Wozniacki mærker stor opbakning kloden rundt, men i Asien kan opmærksomheden blive lidt for påtrængende, synes hun

Følg Tennis

LONDON (Ekstra Bladet): Tirsdag aften var hun ved at komme lidt i modvind inde på Centre Court. Dels, fordi hun havde en kontrovers med bolddrengene, og dels, fordi hun mødte en klassisk underhund af den slags, briter elsker at støtte.

Men ellers føler Caroline Wozniacki en opbakning fra tribunerne rundt omkring i verden, som står lidt i kontrast til det lille land, hun repræsenterer, og nok snarere dokumenterer hendes status som verdensstjerne.

- Hvor mærker du den mest?

- Jeg synes, at jeg generelt får godt opbakning, men i New York - under US Open - er nok der, hvor der er allermest. Det er der, jeg kan høre og mærke den mest nede på banen, svarer Caroline Wozniacki, der mere håndfast mærker sin popularitet udenfor banen.

http://dev010.eb-dev.lp.jppol.dk:82/migrator/ws/publication/ekstrabladet.dk/resource/binary/652798
Det sker i køen af autografjægere ved stadion men også, når hun bevæger sig ud på gaden eller sidder på en restaurant.

- Det kommer meget forskelligt til udtryk. Det er nok mest, når jeg går rundt og folk kommer hen og siger ’held og lykke’, og det kan man især mærke her i Wimbledon Village (hvor hun bor i et privat hus under Wimbledon, red.). Alle er her for at se tennis, så det er meget hyggeligt.

Carolines forelskede kæreste: Hun skinner som menneske

- Er der store forskelle rundt i verden i forhold til, hvordan folk henvender sig?

- Ja, det er meget forskelligt, hvordan folk kommer hen til mig. Her er det stille og roligt, men andre steder kan det godt gå lidt voldsommere for sig.

- I Asien hiver og flår de i mig og kommer meget tæt på. Helt op i ansigtet. Ja, nærmest for at kysse en, føler man. Det kan godt være lidt grænseoverskridende, og så må man lige tage et skridt tilbage og sige ’hey!’, griner hun og illustrerer med fremstrakte håndflader.

http://dev010.eb-dev.lp.jppol.dk:82/migrator/ws/publication/ekstrabladet.dk/resource/binary/508423
Støtten fra Danmark er lidt mere diffus, for det er begrænset, hvor mange, danske tennisfans, der dukker op på stadions rundt omkring. Men hun mærker den selvsagt, hvis hun færdes i det offentlige, danske rum.

- Jeg synes generelt, at folk er meget søde til at komme hen og sige ’tillykke’ eller ’vi støtter dig’. Men det sker også tit, at folk bare kigger og peger på mig.

- Er det svært for dig at fornemme din popularitet i Danmark?

- Ja, for nu tilbringer jeg jo ikke så meget tid i Danmark. Jeg har ikke været der ret meget de senere år, så jeg har ikke rigtigt nogen fornemmelse af det.

http://dev010.eb-dev.lp.jppol.dk:82/migrator/ws/publication/ekstrabladet.dk/resource/binary/625388
Mere faktuel bliver opbakningen, når det kommer til de sociale medier, hvor Caroline Wozniacki nærmer sig fem millioner følgere, hvis man – uden hensyntagen til gengangere – lægger Facebook, Twitter og Instagram sammen. Men de tal holder hun ikke længere så meget øje med, siger hun.

- Tidligere fulgte jeg mere interesseret med i, hvor mange følgere jeg havde. Nu er det med de sociale medier blevet sådan lidt mere hyggeligt. Tallene er ikke noget, jeg tænker så meget på.

- Jeg tænker på, hvad jeg skal give dem, men det havde nu været det samme, om det var 3.000 eller tre millioner.

- Nogle gange synes jeg, der er noget, som jeg føler, at jeg godt kan give mine følgere. Andre gange – som nu under en grand slam – sker der ikke så meget. Der kan også være perioder, hvor jeg ikke føler, at jeg har lyst til at dele så meget.

Caroline afviser: Jeg vender ikke tilbage efter en fødsel

Lettet Caroline: Ja, det blev svært

Seneste nyt

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.