- Du virker berørt. Er du det?
- Jeg er meget berørt, siger Søren Tauson, halvanden times tid efter at hans datter Clara Tauson måtte forlade første runde i utide ved Wimbledon.
Endnu en gang er det hendes ryg, den er gal med. Problemer, der i forvejen har holdt hende ude i godt og vel to måneder inden den mytiske græsturnering i London.
Han holdt en talepause på næsten et minut, før han fandt sig selv igen og kunne svare ordentligt. Stemmen knækkede dog flere gange undervejs.
- Jamen jeg er selvfølgelig også far til hende, og det er selvfølgelig svært at være vidne til, at noget, der skulle være spændende, bliver forsinket rigtigt meget, siger Søren Tauson.
Artiklen fortsætter under billedet ...
- Opgaven i sport er at være i nuet, og det skal vi også være. Og det er vi også. Det er ikke svært (at finde håb, red.).
- Vi var i gang med nogle gode ting, og derfor var vi også herovre med kanonoptimisme og glæde, som jeg slet ikke kan beskrive her.
Da Ekstra Bladet talte med Clara Tauson i lørdags - et par dage før mandagens kamp mod japanske Mai Hontama - lyste glæden også ud af hende. For første gang i lang tid følte hun sig skadesfri og fri for smerter.
Derfor var det en 19-årig tennisspiller, der så frem til gensynet med banen og konkurrencen. Men sådan skulle det altså ikke gå. I første sæt var Hontama foran med 4-1, og så sagde Tauson stop.
- Det vigtigste for mig er at prioritere mit helbred og sætte det i første række. Lige nu er jeg skuffet, men jeg ved også godt, hvad der skal til for at blive helt klar igen, fortalte hun.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Og hvad er planen så nu?
Oprindelig skulle hun prøve kræfter med double på onsdag i Wimbledon, men det er indtil videre uvist, om det kommer til at ske.
- Jeg vil lade Clara og sundhedsstaben tage stilling til det. Det er ikke så vigtigt for mig. Det gælder om at få overblik over, hvor vi er, og lægge en god plan for, hvordan vi får hende rask igen og lidt mere kampklar, end hun var i dag, siger Søren Tauson.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Fik du læst?
Ekstra Bladet er taget til Wimbledon for at følge stjernerne. Læs meget mere herunder:
Kaotisk start: Regn suspenderer alle kampe
Benhård Holger: - Ja, jeg skal angribe ham
Tausons smerte-helvede: Lægerne ved det ikke