Efter 14 års boykot: Serena Williams vinder igen

I 14 år spillede verdensetter Serena Williams ikke Indian Wells. Fredag sluttede boykot med en sejr

Verdens bedste kvindelige tennisspiller, Serena Williams, har fredag vundet sin første kamp ved tennisturneringen Indian Wells, der nu hedder BNP Paribas Open, efter at hun har boykottet turneringen de seneste 14 år.

Med cifrene 7-5, 7-5 tog Williams sejren i turneringens første runde mod Monica Niculescu.

Kampen tog to timer og tre minutter, og den blev spillet foran 14.000 mennesker, der bød Serena Williams tilbage efter hendes selvvalgte eksil.

Se også: Serena Williams ønskede at tabe finale

Da Williams gik på banen blev hun modtaget med store klapsalver og hujen fra publikum, og en fan råbte "Vi elsker dig, Serena". En noget anderledes oplevelse end da hun i 2001 vandt turneringen for anden gang efter finalesejr over belgieren Kim Clijsters.

Da hun sejrede her, var det en Serena Williams, som konstant blev buh'et af og generet af publikum, som var utilfreds med, at Williams var kommet let gennem semifinalen.

Serena Williams og Caroline Wozniacki er gode veninder (Foto: AP)
Serena Williams og Caroline Wozniacki er gode veninder (Foto: AP)
 

Hun skulle have mødt sin søster Venus Williams, men søsteren trak sig fra kampen.

Mange mente, at det var Williams-søstrenes far Richard, der havde iscenesat Venus Williams afbud for at give Serena en fordel i finalen mod Clijsters.

- Jeg har sagt nogle gange, at jeg aldrig ville spille der igen. Og tro mig, jeg mente det, skrev Serena Williams i februar, da hun proklamerede, at hun var klar til at vende tilbage til Indian Wells.

Se også: Caroline før tunesisk test: Alt passer mig godt her

- Det har været svært for mig at glemme de timer, jeg græd i omklædningsrummet i Indian Wells efter min sejr i 2001. Jeg kørte hjem til Los Angeles med følelsen af, at jeg havde tabt den største kamp nogensinde, ikke en tenniskamp, men en større kamp for lighed, skrev Serena Williams i en klumme i magasinet Time.

- Jeg indrømmer, at det skræmte mig. Hvad hvis jeg trådte ind på banen og alle i arenaen buhede af mig? Så ville mareridtet begynde forfra, skrev hun videre.

- Hun tog sig af mig som en storesøster, forklarer Caroline Wozniacki om veninden (Foto: Allover) Tennis - 12. mar. 2015 - kl. 20:26 Caroline hylder venskabet: Derfor er Serena helt speciel

Fredag var det dog en begejstret Serena Williams, der takkede publikum.

- Jeg var begejstret for at være tilbage, nærmest overvældet, siger hun efter kampen.

I november mødte Serena Williams Ana Ivanovic og blev interviewet af Camilla Martin:

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere