Så bliver det i den grad alvor igen for den danske grand slam-vinder og verdensetter Caroline Wozniacki.
Måske endda både på og uden for banen.
For danskeren kan efter en enkelt sejr i stærkt besatte Qatar Total Open løbe ind i Maria Sharapova, og den konfrontation vil blive fulgt med lup i den tennisverden, der længe har set de to på verbal kollisionskurs.
Caroline Wozniacki har ved flere lejligheder kritiseret turneringslederes favorisering af den russiske superstjerne, som efter hendes mening er blevet belønnet i uhørt grad med både wildcards og eksponering på de største baner efter at være vendt tilbage fra sin karantænedom for dopingmisbrug.
Og hun har samtidig sendt giftpile af sted efter Sharapovas manager, Max Eisenbud.
Læs mere her:
Kølig Caroline efter nyt agent-udfald: Jeg har ikke noget forhold til Maria
Rasende Wozniacki med gigantisk afskeds-sviner
Konflikten vil formentlig blive genoplivet i presserummet, hvis de to skal tørne sammen, men inden det sker i tredje runde, skal de lige nå dertil. Wozniacki er oversidder i første runde og skal herefter slå en tysker i den næste. Hun vil enten hedde Maria Tatjana eller Carina Witthöft.
Og Sharapova, som er med på et wildcard, skal op mod en kvalifikationsspiller i første runde, før hun kan få kamp til sine lyse lokker mod slovakken Magdalena Rybarikova.
Wozniacki og russeren har ikke mødt hinanden siden foråret 2015, og russeren fører 6-4 i de indbyrdes opgør.
Slår danskeren sig videre til kvartfinalen, kan enten den genopstandne tysker Angelique Kerber eller britiske Johanna Konta vente, før store navne som Elina Svitolina, Petra Kvitova, Julia Görges eller Jelena Ostapenko er potentielle semifinalemodstandere.
Rumænske Simona Halep har fået en noget lettere lodtrækningshalvdel, og kan hun nå kvartfinalen og derefter gå en runde længere end Wozniacki, kan hun generobre førstepladsen på verdensranglisten.
Danskeren har 305 point at forsvare fra sidste års finalenederlag til Karolina Pliskova.
Premier-turneringen, der har en samlet præmiesum på 710.900 dollars, serves i gang mandag.
Caroline iskold overfor undskyldning fra Sharapova-agent: Han er så pinlig
Sharapova-agent på knæ efter Wozniacki-hån: Undskyld, Caroline!
Kong Federer hylder Caro: Jeg er så glad på hendes vegne
Legende forudser flere grand slams: Nu bliver Caroline farlig for alle
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.