Annonce:
Annonce:

Efter dødsulykke: Williams i tårer afbryder pressemøde

Venus Williams måtte gå fra sit pressemøde, da det blev for hårdt for hende at tale om dødsulykke i trafikken

Annonce:
Følg Tennis

Hun prøvede det bedste, hun kunne, men knækkede sammen midtvejs.

Tennisstjernen Venus Williams holdt mandag eftermiddag pressemøde, efter hun havde vundet sin kamp i første runde i Wimbledon.

Det var dog ikke sejren på 7-6, 6-4 over Elise Mertens, der var årsagen til den tætpakkede pressesal.

Men derimod fordi Williams i juni var involveret i en trafikulykke, der senere skulle koste den 78-årige Jerome Barson livet.

Normalt tiltrækker selv de største stjerner sjældent mere end en snes journalister, men antallet passerede 50, da Williams var annonceret i den store pressesal klokken 17.10 dansk tid.

De måtte vente yderligere ni minutter, inden Williams indtog podiet. Uden noget form for smil, som normalt kendetegner en vinder.

Med en rolig og forsigtig facon tog hun imod flere spørgsmål, der kredsede om den fatale ulykke. Men ganske elegant fik hun drejet svarene i retning af tennis.

Annonce:

- Jeg har spillet meget tennis de seneste uger. Det er fantastisk at komme til Wimbledon. Det er som at komme hjem, lød Williams' svar.

Men da hun for femte gang blev spurgt ind til følelserne omkring ulykken, tog hun hul på det svære emne.

- Jeg er knust. Jeg kan ikke beskrive det med ord, sagde Williams og kæmpede med at holde tårerne tilbage.

Artiklen fortsætter under billederne...

Venus Williams måtte afbryde pressemødet efter sin sejr i Wimbledon - dødsulykken er svær at tale om. Foto: All Over
Venus Williams måtte afbryde pressemødet efter sin sejr i Wimbledon - dødsulykken er svær at tale om. Foto: All Over
 

Venus Williams vandt sin kamp, men var alligevel i tårer efter kampen. Foto: AP
Venus Williams vandt sin kamp, men var alligevel i tårer efter kampen. Foto: AP
 

Den kamp tabte hun. Da hun havde forsøgt at sunde sig i et langt minut, valgte hun at afbryde seancen og forlade salen.

Knap fem minutter senere vendte hun kort tilbage og besvarede de sidste sportsrelaterede spørgsmål, før hun fik fred.

Den 37-årige Williams var ifølge en politirapport fra Palm Beach Gardens i Florida skyld i trafikulykken 9. juni. Med otte kilometer i timen kørte hun over for rødt lys, da en bil med et ældre ægtepar kørte ind i siden på hende.

Annonce:

Selv har Williams sagt, at hun kørte ind i krydset, da der var grønt lys, men at hun blev tvunget til at standse midtvejs på grund af trafikken foran hende.

Politiet efterforsker stadig ulykken, og Williams er hverken sigtet eller tiltalt i sagen. Men familien til afdøde Jerome Barson har gennem en advokat udtalt, at den agter at sagsøge tennisspilleren.

Nu skal Williams forsøge at holde fokus på Wimbledon, som hun har vundet fem gange i single.

Efter planen skal hun i aktion i anden runde på onsdag.

Det er ikke sjovt at være Venus Williams i øjeblikket. Foto: AP
Det er ikke sjovt at være Venus Williams i øjeblikket. Foto: AP
 

Venus Williams er knust efter fatal bilulykke

Enken sagsøger Venus, der kørte i syv år gammel Toyota

Politi: Venus Williams skyld i fatal trafikulykke

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvis folk ønsker Ellemann det godt...
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: