Efter fire års pause: Wozniacki klar til landsholdet

Caroline Wozniacki agter at stille op for Fed Cup-holdet i 2019, meddeler Dansk Tennis Forbund torsdag

Caroline Wozniacki er klar til at spille for landsholdet igen. Foto: Jens Dresling
Caroline Wozniacki er klar til at spille for landsholdet igen. Foto: Jens Dresling

Dansk Tennis Forbund (DTF) meddeler torsdag, at Caroline Wozniacki agter at stille op for Fed Cup-holdet i tennis i 2019.

Det danske Fed Cup-hold rykkede i april måned op i Europa/Afrika Zone Group I – det tredjehøjeste landsholdsniveau.

- Det er selvfølgelig en klar forstærkning af vores hold. Vi var glade for at være rykket op, men vidste, at det ville blive svært. Men Carolines comeback åbner helt nye muligheder, siger Fed Cup-kaptajn Jens Anker Andersen i en pressemeddelelse.

Caroline Wozniacki spillede ifølge DTF senest for det danske landshold i 2015.

To af de tre øvrige spillere på det hold – Karen Barritza og Emilie Francati – var også med til at rykke Danmark op i april.

Holdet i år bestod desuden af Maria Jespersen og 15-årige Clara Tauson.

For DTF handler det ikke udelukkende om, at holdets vinderchancer forbedres markant med Caroline Wozniackis deltagelse.

De positive effekter er større end blot sejre, mener Jens Anker Andersen.

- At være sammen med Caroline i en uge og se, hvordan hun lever sit tennisliv på og uden for banen, vil være en kæmpe ting for de unge spillere, vi har på holdet, siger Jens Anker Andersen.

I februar næste år skal det danske Fed Cup-hold spille med i Europa/Afrika Zone Group I, hvor 15 hold vil deltage.

Der bliver spillet i et stævne i en uge, og to hold rykker op, mens to hold rykker ned.

Se også: Havde næsten ondt af debutanten: - Klar fordel for Caroline

Karen Barritza kæmper for at slå igennem på verdensranglisten. Men konkurrencen er hård, og vilkårene vanskelige, når man er nummer 562 på verdensranglisten. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Hun slås i skyggen af Wozniacki: Ville være rart med lidt hjælp

Dette billede vakte begejstring blandt danske tennisfans. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix Sport og Spil Tennis-baben Malou: Her er historien om bryst-billedet

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere