Efter flere sensationer rammer 18-årig muren

Bianca Andreescu nåede frem til finalen i WTA-turneringen i Auckland, hvor tyske Julia Goerges blev stopklods

Bianca Andreescu formåede at træde ind på verdensscenen med bravour i Auckland. Foto: Chris Symes/AP
Bianca Andreescu formåede at træde ind på verdensscenen med bravour i Auckland. Foto: Chris Symes/AP

Hun slog sensationelt Caroline Wozniacki ud, og siden nåede hun hele vejen til finalen i WTA-turneringen i Auckland.

Men søndag sluttede tenniseventyret for den 18-årige canadier Bianca Andreescu, der er nummer 152 i verden.

I finalen vandt tyske Julia Goerges, nummer 14 i verden, med 2-6, 7-5, 6-1 over Andreescu.

Tyskeren leverede et flot comeback efter at have været bagud 2-6, 4-5. Men derefter vandt Andreescu kun et enkelt parti.

Goerges fik en snak med sin træner, og hun greb derefter taktstokken med hårde grundslag fra baglinjen.

Tyskeren skreg sin jubel ud over anlægget ved hvert vundet point, og det virkede til at tage den sidste energi ud af modstanderen.

Det var andet år i træk, at Goerges vandt turneringen i New Zealand.

Ét sølle parti fra at vinde det hele
Den store historie i denne uge i Auckland har dog været Andreescu, som nåede frem til en finale for første gang i karrieren.

- Jeg kom til at tænke på det, da jeg var foran 5-4 i andet sæt. Jeg var bare et parti fra at vinde hele turneringen.

- Men Julia dominerede på det tidspunkt kampen, og hun begyndte at sætte sine slag bedre, siger Andreescu i et interview på banen.

Andreescu nåede inden finalen at vinde syv kampe i turneringen, da teenageren også vandt tre kampe i kvalifikationen.

I torsdags slog canadieren Caroline Wozniacki, verdens nummer tre, ud i ottendedelsfinalen efter en flot sejr i to sæt.

Derefter vandt Andreescu også over amerikaneren Venus Williams i kvartfinalen samt taiwaneren Su-Wei Hsieh i semifinalen.

Efter finalepladsen kan Andreescu se frem til et pænt hop op ad verdensranglisten.

Se også: Dansk stjerne hædret for at hjælpe syge børn

Se også: Wozniacki tager de store sportspriser i 2018

Se også: Nærmer sig rekord: Mareridt venter Wozniacki i Melbourne

Caroline Wozniacki ryster champagneflasken efter sin grand slam i Australien. Men også finansielt har hun kunnet lade propperne springe. Foto: AP Sport og Spil Her er Danmarks bedst betalte sportsstjerner: Caroline rammer 100 millioner!

Genie Bouchard har ikke haft det store problem med at spille på sit udseende. Foto: Splash Sport og Spil Tennis-baben henrykker: Så skulle du se hendes søster

Sorgen er stadig ubærlig, selv om der er gået syv år, siden Filippa omkom i en trafikulykke. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Dansk tennishelts store sorg: Min datter døde i trafikulykke

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere