Annonce:
Annonce:

Efter første kamp i 15 måneder: Sharapova svarer igen på doping-angreb

Maria Sharapova mener ikke, at hun får noget forærende, fordi hun har fået wildcards til tre turneringer og svarer dermed kritikerne igen, efter sin første kamp siden doping-karantænen 

Maria Sharapova svarer igen på kritikken af hende efter onsdagens comeback fra dopingkarantænen. Foto: AP/Michael Probst.
Maria Sharapova svarer igen på kritikken af hende efter onsdagens comeback fra dopingkarantænen. Foto: AP/Michael Probst.
Annonce:
Følg Tennis

Kritikerne har stået i kø for at smashe tennisstjernen Maria Sharapova verbalt.

Onsdag gjorde russeren comeback i turneringen Porsche Grand Prix i Stuttgart efter 15 måneders dopingkarantæne. Og mange tennisstjerner, heriblandt Caroline Wozniacki og Eugenie Bouchard, mener det er helt forkert at give dopingdømte Sharapova wildcards til diverse turneringer. Også selvom karantænen er overstået.

Efter sin comeback-sejr på 7-5, 6-3 over Roberta Vinci svarede Sharapova så igen på den kritik.

- Jeg er blevet tilbudt wildcards fra turneringsdirektørerne, og dem accepterer jeg for at kunne spille med i hovedturneringerne, sagde Maria Sharapova på et pressemøde efter sejren over Roberta Vinci i første runde i Stuttgart og uddybede:

Annonce:

- Jeg kommer uden en placering på verdensranglisten, og jeg får ikke et wildcard til at få et trofæ eller et guldfad. Jeg skal spille kampene, og jeg skal stadigvæk vinde dem, og det er mit job.

Indtil videre har Sharapova fået wildcards til turneringen i Stuttgart samt kommende grusturneringer i Madrid og Rom. Allerede inden de wildcards kom i hus, kritiserede Wozniacki beslutningen.

- Det er i høj grad betænkeligt at give en stadig karantæneramt spiller – uanset hvem det er – lov til at spille i den uge. Jeg mener, at det er disrespektfuldt over for spillerne, sagde danskeren blandt andet under Indian Wells for mere end en måned siden.

Bouchard mener, at man ikke skal give wildcards til 'en snyder'.

Venter på French Open-afgørelse
Sharapova møder til gengæld stor opbakning fra chefen for kvindernes tennisforbund WTA, Steve Simon, som mener, at de mange wildcards er på sin plads, fordi 'Sharapova starter fra nul'.

Nu venter den femdobbelte grandslam-vinder så bare på, om hun også får et wildcard til sæsonens anden grandslam-turnering, French Open. Grusturneringen, der begynder 28. maj.

Annonce:

Den beslutning bliver truffet 16. maj. Og det er langt fra sikkert, at Sharapova får en invitation til den turnering, hun vandt i både 2012 og 2014. Det sagde præsidenten for det franske tennisforbund, Bernard Giudicelli, onsdag på et pressemøde i Paris.

- Den eneste garanti, jeg har givet hende, er, at jeg vil ringe til hende inden offentliggørelsen. Der er intet, der taler for, at vi skal gøre en undtagelse for Sharapova, og der er ingen grund til, at vi skal annoncere hendes wildcard før andres, sagde Giudicelli ifølge tennischannel.com.

Som junior til Wimbledon
Til juli venter Wimbledon så, turneringen Sharapova vandt som 17-årig i 2004. Den håber hun naturligvis også på, at hun inviteret til med et wildcard.

Russeren vil gøre alt for at komme med til den største og mest prestigefyldte grandslam-turnering på kloden. Det gjorde hun klart på pressemødet efter sin comeback-sejr.

- Jeg tror, at jeg ville være klar til at spille med i junior-turneringerne, hvis jeg skulle, sagde hun og tilføjede:

Annonce:

- Jeg tror, at alle i dette rum ved, hvilket konkurrencemenneske jeg er. Jeg tager ikke noget for givet, og hvis jeg får muligheden for at være med i en hovedturnering, så tager jeg den.

Rusten i comeback-sejr
Efter onsdagens comeback-sejr over Vinci var Sharapova selvfølgelig lettet og glad.

- Det var et øjeblik, jeg naturligvis havde set frem til i meget lang tid. Jeg har trænet intensivt de seneste måneder og forestillet mig selv gå ud på banen igen, sagde russeren i et interview til WTA's hjemmeside.

Russeren skulle lige i gang og finde benene, før hun for alvor kunne give slip på banen.

- Selvfølgelig var jeg rusten, men på så mange andre områder følte jeg, at jeg ikke havde været ude, for det er noget, jeg har gjort så længe. Det var dejligt at få det tilbage.

- Jeg tror ikke, at jeg kunne have tænkt mig et bedre sted at begynde. Det er den ene turnering, jeg har vundet tre år i træk (fra 2012 til 2014, red.) - og på et underlag, der altid har været udfordrende for mig, men som jeg har vænnet mig til.

Annonce:

Sharapova frygtede ikke publikums modtagelse af hende efter karantænen.

- Det er ikke noget, du fokuserer på. Du bruger så mange måneder på at træne og forberede dig, og du er nødt til at være til stede og være koncentreret, når du går på banen, og det var nøjagtig sådan, jeg følte, sagde Sharapova på pressemødet.

Onsdag sejrede Sharapova i to sæt over landsmanden Ekatarina Makarova, 7-5, 6-1. Fredag møder hun
Anett Kontaveit. 

Hård kritik af Sharapova: Hun burde udelukkes på livstid!

Tilbage efter doping-dom: Udskældt Sharapova sejrer i comeback

Serena om graviditets-bommert: Det var en fejl

Dyr doping: Sharapova har mistet ufatteligt mange millioner

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Svulster og skandaler trives i tavshed
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: