Efter frække Wozniacki-fotos: 'Vi glemmer, hvor stor hun er'

Den danske brandingekspert Simon Bastiansen giver sit bud på, hvorfor Caroline Wozniacki endnu en gang er blevet udvalgt til at hoppe i bikinier til frække fotos for magasinet Sports Illustrated

Caroline Wozniacki har været på et hemmeligt photoshoot med mandemagasinet Esquire. Videoen her er fra det stort anlagte release-party i New York, hvor tennisdarlingen sidste år blev præsenteret som Sports Illustrated swimsuit-model (Video: AP)

For tredje år i træk er Caroline Wozniacki blevet udvalgt til at smide tennistoppen og hoppe i frække bikinier og badedragter i en laber billedserie for mega-magasinet Sports Illustrated. 

Onsdag kunne den danske tennisdarling således findes i magsinets berømte og anerkendte ’Swimsuit Edition’, hvor andre udvalgte sportsstjerner også viser sig frem. Og flere af billeder er endda næsten uden noget på kroppen. Du kan se billeder HER.

Men hvorfor finder Wozniacki gang på gang vej til de eksklusive og vovede billedserier tænker nogen måske? Det har den danske brandingekspert Simon Bastiansen flere bud på.

- Jeg tror, vi danskere har en tendens til at glemme, at hun er det største sportsnavn, vi har herhjemme. Hun er vitterlig en global sportsstjerne. Det er svært at være kalif i eget land, men qua hun spiller tennis på samtlige kontinenter og har været nummer et i verden, er hun bare interessant og et stort navn over alt.

- Samtidig gjorde hun sig bemærket inde på banen i slutningen af 2016, hvor hun spillede rigtig godt, siger Bastiansen, der er brandingekspert og sponsorrådgiver for MKTG, til Ekstra Bladet.

Blume ikke stor nok
Bastiansen mener, at det som kvindelig sportsstjerne er noget af det største at komme med i Sports Illustrateds ’Swimsuit Edition’. Og selvom vi har andre store sportstjerner herhjemme, kan de godt glemme alt om at komme i bikinien for det amerikanske magasin, der har lavet bikini/badedragtsserier siden 1964. Det mener brandingeksperten i hvert fald.

- Det er blåstemplingen af, at du er en sportsstjerne globalt, og at du ser godt ud. Du skal have begge dele for at være med. Jeg kender mange sportsstjerner, som ikke er store nok globalt og/eller har udseendet imod sig, siger han og uddyber:

- Svømmeren Pernille Blume er måske en stjerne, fordi hun vandt OL-guld. Men hun er ikke nogen global stjerne. Hun er simpelthen ikke stor nok i hele verden. Og så er der kun OL hvert fjerde år, hvor hun kan gøre sig bemærket globalt finale. Det er grunden til, at de ringer til Wozniacki og ikke Blume.

- Hvis Blume skulle komme i betragtning, skulle hun vinde medaljer på Michael Phelps-niveau, mener Bastiansen.

Med i tv-serie
Ud over udseendet og de sportslige resultater påpeger Bastiansen andre årsager til, at Wozniacki er et globalt stort nok navn til at få sin egen ’Swimsuit Edition’-billedserie.

- Hun har dygtige managers omkring sig. Hun er meget aktiv på sociale medier, og hun mingler med de kendte. Så er hun også blevet eksponeret i en TV-serie (HBO-serien ’Ballers’ fra 2016, red.). Det skal man ikke undervurdere i forhold til hendes brand. Og så er hun en flot kvinde. Det hjælper at have udseendet med sig. Der er også topspillere, der ikke alle passer bikinier lige godt. Men det gør hun, og så er hun veltrænet.

Bastiansen påpeger samtidig, at Wozniacki bliver genkendt alle steder i verden. Og den del er ikke blevet mindre af, at hun netop har offentliggjort sit kæresteforhold til den 206 centimeter højer powerforward og NBA-stjerne David Lee.

I Beckhams liga
Hende og den 33-årige, amerikanske basketballspiller er nu officielt et par. Det kom frem tirsdag på valentinsdag. Og den offentliggørelse er ikke ligefrem med til at smadre Wozniackis brand. Tværtimod, mener Bastiansen.

- Hun ryger med i toppen over nye power-sportspar. Her er hun sammen med David Beckham og Victoria og Andre Agassi og Steffi Graf. Hun er helt klart i top-10 på den konto, og hvis fyren er en god mand ved hende, gør det det kun bedre.

- Som ’individualist’ er folk som Serena Williams og Lindsay Vonn måske stadig større. Men Wozniacki har været med i lang tid, så folk kender hende og ved, hvad hun står for.

Bastiansen mener ikke, at det er tilfældigt, at offentliggørelsen af forholdet til David Lee falder sammen med udgivelsen af det nye ’Swimsuit Edition’.

- Det kan være, at der er nogle sponsorater og partneraftaler, der skal genforhandles. Og derfor ser det godt ud at have styr på tilværelsen på alle niveauer. Det elsker sponsorerne. Positiv omtale af den person eller det hold, man gerne vil associeres med, er altid godt.

Samtidig tror brandingeksperten, at Wozniackis mange aftaler og gøremål uden for tennisbanen kan være et tegn på, at hun forbereder livet efter sportskarrieren.

- Det kan godt være, hun lige prøver at få det sidste med, inden hun lukker ned i et godt års tid eller halvandet for måske at blive mor. Men måske vil hun tilbage igen, efter hun på et eller andet tidspunkt er blevet mor. Det er jo lykkedes for nogen. Så man kan ikke afvise, at det er for at lukke ned og blive mor og pleje brandet.

Se video fra Wozniackis photoshoot her:

 

Kate Upton stjal forsiden - se hende her (Video: Yu Tsai, SPORTS ILLUSTRATED, AP Entertainment, Yu Tsai/SPORTS ILLUSTRATED):

Caroline Wozniacki nyder her solen i Mauritus. Se hendes udvikling fra uskyldig tennispige til fræk mega-stjerne (Foto: TIM/KCS PRESSE) Sport og Spil Mega-galleri af den sexede udvikling: Wozniacki er taget - det går I glip af, drenge

Så er Caroline Wozniacki igen at finde afklædt i det berømte magasin Sports Illustrated under dets 'Swimsuit Edition'. Foto: AP/Felice Calabro. Tennis - 15. feb. 2017 - kl. 10:21 Gør det igen: Fræk Wozniacki smider tøjet

Se også: Carolines vilde dag: Vandt let - nu venter stjernen

Caroline Wozniacki har flere gode veninder verden over. En af dem er Ivanovic. Foto: All Over Press Sport og Spil Carolines vennekreds: Her er jetset-netværket

63 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere