Efter historisk sejr: - Det er kæmpestort

Der er gigantisk jubel i Dansk Tennisforbund efter Holger Runes sejr i juniorernes French Open

Highlights: Tenniskometen Holger Rune vinder French Open for juniorer. Video: Discovery Networks Danmark

Lørdag eftermiddag skrev 16-årige Holger Rune sig ind i historiebøgerne, da han besejrede amerikanske Toby Alex Kodat med cifrene 6-3, 6-7, 6-0.

Grunden er, at det skete i French Open-finalen for juniorer, hvilket kun er sket en enkelt gang før for en dansker - da Kurt Nielsen gjorde det tilbage i 1948.

Dermed fordoblede Holger Rune de danske Grand Slam-sejre i 2019, efter Clara Tausons triumf i Australian Open i januar.

Til stor glæde for Jens Anker Andersen, der er sportschef i Dansk Tennis Forbund-

- Vi er er gået rundt i en halv time med armene over hovedet. Arj, vi er selvfølgelig superglade og stolte på Holger og hans teams vegne og på egne vegne også. Det er kæmpestort for dansk tennis, at vi har en Grand slam-vinder for anden turnering i træk. Det er meget imponerende, siger Jens Anker Andersen til Ekstra Bladet.

Holger Rune er blevet et relativt unikt fad rigere efter sin triumf. Foto: Roger Parker
Holger Rune er blevet et relativt unikt fad rigere efter sin triumf. Foto: Roger Parker
 

At Holger Rune har vundet den store sejr er ikke ensbetydende med en fremtidig karriere på tennissportens øverste hylde. Kristian Pless vandt Australian Open i 1999, men fik aldrig forløst det til en storslået karriere som senior.

Det skal dog ikke afholde den unge dansker fra at gå benhårdt efter de store titler, påpeger Jens Anker Andersen.

- Det er svært at sige, hvad det kan blive til. Men han skal drømme stort. Det har man lov til, når man er 16 år og er god til det, man laver og går op i det. Man skal drømme om at blive så god som overhovedet muligt, siger sportschefen, der da ser alle tydelige tegn på, at Holger Rune kan få sig en karriere som professionel.

- Lige nu er der ingen tvivl om, at han skal prøve at blive professionel og komme til at spille de store turneringer. Men der er mange, der har den drøm og vil det samme. Så der er kamp om pladserne.

- Men det ser rigtig fornuftigt ud lige nu. Han er, hvor han skal være. Jeg vil ikke nedtone det her - for det ER virkelig stort, siger Jens Anker Andersen.

Se også: Dansk talent i historisk triumf!

Han havde svært ved at tro det, men Holger Rune slog sig finalen, og nu skal han huske at nyde det. Foto: Roger Parker Tennis - 8. jun. 2019 - kl. 10:54 Forgænger Pless: Begå ikke mine fejl, Holger

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere