Annonce:
Annonce:

Efter karrierens største triumf: Burde Wozniacki ligge nummer ét?

Efter karrierens absolutte højdepunkt med sejren i WTA Finals kan den danske tennisspiller Caroline Wozniacki nu bryste sig af en velfortjent topplacering på verdensranglisten, men burde den danske, formstærke tennisdronning i virkeligheden ikke toppe den prestigefyldte liste?

Caroline Wozniacki vinder finalen over Venus Williams i sæsonfinalerne i Singapore. TV-klip: AP
Annonce:
Følg Tennis

Danmarks ubestridt største tennis-darling, Caroline Wozniacki, sikrede sig søndag karrierens hidtil største triumf. Den 27-årige dansker strøg nemlig helt til tops ved WTA Finals i Singapore.

Wozniacki bankede i finalen den rutinerede og slagkraftige Venus Williams for første gang i karrieren. Efter hele syv nederlag til amerikaneren kunne Wozniacki trække sig sejrrigt ud af det ottende opgør med cifrene 6-4, 6-4.

På sin succesfulde vej til finalen nåede den formstærke dansker samtidig at besejre flere stærke modstandere fra verdensranglistens Top 10 - nemlig Simona Halep , Elina Svitolina og Karolina Pliskova.

Annonce:

Efter karrierens absolutte højdepunkt kunne Wozniacki mandag vågne op til nyheden om et fornemt hop op af WTA’s verdensrangliste. En placering og rangering som den tredje bedste kvindelige tennisspiller i verden anno 2017 er ikke just dårligt (6015 point) – men kan den velspillende dansker nu alligevel tillade sig også at være en anelse ambivalent med ikke at stryge helt til tops?

Det mener ESPN’s sportsjournalist Peter Bodo, der stiller spørgsmålstegn ved WTA’s pointsystem.

I denne sæson har Caroline Wozniacki nemlig spillet sig frem til hele ti finaler (heraf to vundet og otte tabt). Hun har haft en særdeles forrygende sæson med adskillige sejre (60) – heriblandt flere vigtige Top 10-sejre (14).

Godt nok rangerer WTA Finals lige under de fire store grand slam-turneringer. Men sæsonfinalen i Singapore talte altså verdens otte bedste kvindelige tennisspillere, hvoraf vores danske, funklende tennisstjerne viste sig som den allerstærkeste!

Artiklen fortsætter under billedet ...

Caroline Wozniacki  fejrer sin sejr med trofæet i WTA Finals. I finalen bankede hun for første gang amerikanske Venus Williams med cifrene 6-4, 6-4. Foto: AP/Yong Teck Lim
Caroline Wozniacki fejrer sin sejr med trofæet i WTA Finals. I finalen bankede hun for første gang amerikanske Venus Williams med cifrene 6-4, 6-4. Foto: AP/Yong Teck Lim
 

Annonce:

Stabilitet eller en grand slam?
Skal der pustes nyt liv i debatten: Bør verdensranglisten vægte stabilitet højere end enkelte toppræstationer ved én af sæsonens største turneringer. Og kan man desuden rangere som nummer ét uden at have vundet en grand slam-titel, som tilfældet er med rumænske Simona Halep.

Den eftertragtede førsteplads på verdensranglisten landede i sidste ende hos netop Simona Halep (6175 point), som blot har vundet én turnering i 2017 – nemlig i Madrid. En stor turnering ganske vist, men intet i sammenligning med WTA Finals.

Halep har endda tabt flere kampe, end hun har vundet mod klassespillere fra Top 10 (fem sejre, seks nederlag). Hun har hele 13 færre sejre i alt end Wozniacki og har tilmed tabt begge gange, hun har mødt vores danske darling.

Verdens nummer to, Garbine Muguruza (6135 point), vandt bl.a. årets udgave af Wimbledon. Men spanieren har ligeledes 13 færre sejre end Wozniacki og sluttede også med flere nederlag end sejre mod Top 10-spillere (fire sejre, seks nederlag). Og Muguruza er samtidig blevet besejret to gange af Wozniacki. Bum, bum …

Annonce:

Ifølge tennisekspert Martina Navratilova burde en toppræstation i slutningen af året være en større bedrift end at vinde en major – netop på grund af den påkrævede stabilitet i formkurven:

- For at ligge nummer ét skal du være bedre end alle andre. For at vinde en grand slam, skal du bare være bedre end syv modstandere, lød den klare overbevisning fra Navratilova i WTA’s seneste podcast.

Serena Williams franske tennistræner, Patrick Mouratoglou, mener dog det stik modsatte er tilfældet.

- Ingen spiller skal ende som nummer ét på verdensranglisten uden at have vundet en grand slam i løbet af året. Og hvis det sker, er det slet ikke retvisende, skyder Mouratoglou igen.

Efter nogle nervepirrende partier kunne Caroline Wozniacki endlige løfte hænderne i vejret og juble over sejren i WTA Finals. Foto: AP/Yong Teck Lim
Efter nogle nervepirrende partier kunne Caroline Wozniacki endlige løfte hænderne i vejret og juble over sejren i WTA Finals. Foto: AP/Yong Teck Lim
 

Genfundet troen på Caroline
For nogle år siden havde Martina Navratilova opgivet håbet om at se Wozniacki vinde en grand slam og gå hele vejen i enten Melbourne, Paris, London eller New York.

Men den 61-årige tennislegende har genfundet troen efter at have fuldt de offensive signaler, som danskeren har udsendt på banen.

Det fortalte hun til Ekstra Bladet under sæsonfinalerne i Singapore:

Annonce:

- Faktisk har Caroline haft bedre resultater de senere år, end hun havde, da hun var nummer ét. I dag vinder hun flere kampe over andre Top 10-spillere, end hun gjorde dengang, påpeger Martina Navratilova.

- Hun arbejder med sin serv og gør den til et stadig større våben, starter hun sin argumentation.

- Hun kigger mere efter de offensive muligheder i kampene i dag og ikke automatisk så meget efter, hvordan hun nu skal forsvare sig.

- Men det er en længere proces, for hun har spillet på samme måde i så mange år, at det er meget tricky at ændre sin spillestil dramatisk. Men hun kan gradvis komme i mål med det, tror jeg.

Du kan sagtens være nummer ét ved at være vedholdende og stabil, lyder hendes vurdering, men du vinder ingen grand slams ved at være det - for der skal du spille for at vinde i hele to uger, tilføjer Navratilova.

- Sloane Stephens (US Open) og Jelena Ostapenko (French Open) er de perfekte eksempler på at være rødglødende i to uger, spille for at vinde og virkelig gå efter det.

Annonce:

- Caroline har endnu ikke fundet det ekstra gear i grand slam-sammenhæng, men jeg føler, at det er gået op for hende, hvad der skal til, og hun er afgjort på vej i den rigtige retning.

- Så, ja, jeg tror stadig, at hun kan vinde en grand slam. No doubt! lyder vurderingen.

Caroline Wozniackis 27 WTA-titler:

Efter finalesejren over Venus Williams i WTA Finals er Caroline Wozniacki oppe på 27 WTA-titler i karrieren. Sådan er de kommet i hus:

2008:

  • Nordic Light Open efter finalesejr over Vera Dushevina.
  • Connecticut Open efter finalesejr over Anna Chakvetadze.
  • Japan Open efter finalesejr over Kaia Kanepi.

2009:

  • Amelia Island Championships efter finalesejr over Aleksandra Wozniak.
  • Eastbourne International efter finalesejr over Virginie Razzano.
  • Connecticut Open efter finalesejr over Elena Vesnina.

2010:

  • Amelia Island Championships efter finalesejr over Olga Govortsova.
  • Danish Open efter finalesejr over Klara Zakopalova.
  • Canadian Open efter finalesejr over Vera Zvonareva.
  • Connecticut Open efter finalesejr over Nadia Petrova.
  • Pan Pacific Open efter finalesejr over Elena Dementieva.
  • China Open efter finalesejr over Vera Zvonareva.

2011:

  • Dubai Tennis Championship efter finalesejr over Svetlana Kuznetsova.
  • Indian Wells efter finalesejr over Marion Bartoli.
  • Charleston Open efter finalesejr over Elena Vesnina.
  • Brussels Open efter finalesejr over Peng Shuai.
  •  Danish Open efter finalesejr over Lucie Safarova.
  • Connecticut Open efter finalesejr over Petra Cetkovska.

2012:

  • Korea Open efter finalesejr over Kaia Kanepi.
  • Kreml Cup efter finalesejr over Samantha Stosur.

2013:

  • Luxembourg Open efter finalesejr over Annika Beck.

2014:

  • Istanbul Cup efter finalesejr over Roberta Vinci.

2015:

  • Malaysian Open efter finalesejr over Alexandra Dulgheru.

2016:

  • Pan Pacific Open efter finalesejr over Naomi Osaka.
  • Hong Kong Open efter finalesejr over Kristina Mladenovic.

2017:

  • Pan Pacific Open efter finalesejr over Anastasia Pavlyuchenkova.
  • WTA Finals efter finalesejr over Venus Williams.

Kilde: WTA.

Forklarer storslået comeback: Sådan brød Caroline forbandelsen

Wozniackis største bedrifter: 'Hun lå hjælpeløst rystende på banen'

Afslører Wozniackis plan: 'Næsten alt skal laves om'

Tilbage på toppen: Wozniacki nærmer sig førstepladsen

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Varmechecken går til narko - hvordan synes I selv det går?
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: