Efter otte år: Superstjerne gør comeback

Tennisspilleren Kim Clijsters sigter efter at vende tilbage til banen i WTA-turneringen i Dubai

Kim Clijsters gør comeback. Foto: LAURIE DIEFFEMBACQ/Ritzau Scanpix
Kim Clijsters gør comeback. Foto: LAURIE DIEFFEMBACQ/Ritzau Scanpix

En af de helt store kvindelige tennisstjerner forventer at gøre comeback senere på måneden.

36-årige Kim Clijsters, der i 2019 bebudede, at hun ville vende tilbage til banen, har takket ja til et wildcard til WTA-turneringen i Dubai, der begynder 17. februar.

- Siden jeg annoncerede mit comeback, har der været nogle bump på vejen, men jeg ser frem til at vende tilbage til banen og se, hvad næste kapitel bringer, skriver hun på Twitter.

Artiklen fortsætter under tweetet..

Belgieren havde planlagt at vende tilbage og spille turneringer i januar, men en knæskade betød, at hun måtte ændre sine planer.

Hun havde egentlig planlagt at spille sin første turnering i Mexico i marts, men gør i stedet comeback senere på måneden.

Clijsters stoppede karrieren efter US Open i 2012. Det var anden gang, at hun lagde ketsjeren på hylden.

Artiklen fortsætter under billedet..

Kim Clijsters under Australian Open i 2012. Foto: RAOUL WEGAT
Kim Clijsters under Australian Open i 2012. Foto: RAOUL WEGAT
 

Allerede som 23-årig stoppede hun første gang på grund af skader og med ønsket om at stifte en familie.

To år senere - i august 2009 - gjorde hun comeback. Samme år vandt hun US Open efter en finalesejr over danske Caroline Wozniacki.

I alt nåede hun op på fire grand slam-titler i single og to i double, før hun stoppede karrieren for anden gang.

I alt har hun vundet 41 WTA-titler i single og nåede første gang verdensranglistens førsteplads i 2003. Der lå hun senest i februar 2011.

Belgieren, der er født i 1983, blev professionel i 1997 - året før årets Australian Open-vinder Sofia Kenin blev født.

Danske Barça-fans raser over, at de ikke kan se Messi i aktion på en tv-kanal. Foto: Ander Gillenea/Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 9. feb. 2020 - kl. 12:05 Raser over TV2: 'Er I helt væk?'

Se også: Premier League-brag aflyst

Se også: Storm udsætter Superligaholds sidste test

Nok har Simon Kjær sportslige problemer, men på den kommercielle side går det mere end godt. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Caroline overhalet: Så meget tjener de danske sportsstjerner

56 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere