Annonce:
Annonce:

Efter skandale: Nu bliver han væk

Det var aldrig Srdjan Djokovics mening at forårsage overskrifter eller forstyrrelse, skriver han i en e-mail

Novak Djokovics forældre, Srdjan og Dijana Djokovic, ser deres søn vinde over den russiske Andrey Rublev onsdag. Faren kommer ikke til at se sin søn spille semifinale, siger han selv. Foto: David Gray/Ritzau Scanpix
Novak Djokovics forældre, Srdjan og Dijana Djokovic, ser deres søn vinde over den russiske Andrey Rublev onsdag. Faren kommer ikke til at se sin søn spille semifinale, siger han selv. Foto: David Gray/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Tennis

Novak Djokovics far har tænkt sig at se sin søn spille semifinale ved Australian Open hjemmefra, efter at han er kommet i modvind for at posere med fans, der bar det russiske flag.

Det siger tennisstjernens far, Srdjan Djokovic, i en e-mail ifølge Reuters.

- For at der ikke er nogen forstyrrelse ved aftenens kamp for min søn eller den anden spiller, har jeg valgt at blive hjemme, lyder det i e-mailen.

Faren til verdensranglistens nummer fem siger også, at han kun er ved Australian Open for at støtte sin søn. Han siger videre, at han ikke havde intentioner om at forårsage overskrifter eller forstyrrelse.

Serbiske Novak Djokovic skal møde amerikanske Tommy Paul i semifinalen ved Australian Open fredag. Paul er nummer 35 på verdensranglisten.

Efter Djokovics sejr over russeren Andrey Rublev onsdag samlede en gruppe russere sig foran arenaen og viste deres støtte til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Annonce:

Efterfølgende har der floreret videoer på sociale medier, hvor Srdjan Djokovic tager del i støtten og holder et stort russisk flag, hvor Putin er afbildet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Hannah McKay/Ritzau Scanpix
Foto: Hannah McKay/Ritzau Scanpix
 

Sidste år fyldte Djokovic-efternavnet også i overskrifterne under Australian Open. Det skyldtes dog, at Novak Djokovic blev smidt ud af Australien, fordi han ikke var vaccineret mod coronavirus.

Srdjan Djokovics optræden foran arenaen har også ført til reaktioner fra ukrainere.

Ukraines ambassadør i Australien, Vasyl Myroshnychenko, har udtalt, at han mener, at Djokovics far skal udelukkes fra Australian Open.

Den ukrainske tennisspiller Marta Kostyuk siger desuden fredag, at det var 'meget chokerende' at se Novak Djokovics far posere med et russisk flag.

- Jeg forstår det ikke. Det gør virkelig ondt, og jeg ved ikke, hvordan det er muligt, siger hun med henvisning til, at der var russiske flag nær arenaen.

Tennis Australia, der arrangerer Australian Open, har tidligere gjort det klart, at russiske og belarusiske flag er forbudt ved turneringen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Claus Hjort Frederiksen kræver åbenhed – men dørene smækkes i
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: