Efter slibrigt brud med Sharapova: Nu venter retssag

Maria Sharapova er atter ledig på markedet efter bruddet med tennisstjernen Grigor Dimitrov, der også har fået nej fra toptræner

Maria Sharapova er igen single (Foto: AP)
Maria Sharapova er igen single (Foto: AP)

Den bulgarske tennisspiller Grigor Dimitrov er spået at blive verdens nummer et en dag. Nu er han blevet 24 år og har stadig ikke været højere rangeret end den 8. plads han havde i august 2014.

Bulgareren er pt nede som nummer 16 på verdensranglisten, og selvom han er bosiddende i Monaco og har tjent omkring 35 millioner kroner i karrieren, så møder han lige nu meget modgang i livet.

Han har for kort tid siden brudt med tennis-dronningen Maria Sharapova, som han ellers har dannet par med i to år.

- Vores veje skilles. Vi har gennemlevet fantastisk øjeblikket sammen, og jeg ønsker hende lykke og succes i både hendes liv og tennis, sagde Gregor Dimitrov ifølge Tenniskafe.com som begrundelse for, at de to ikke længere er et par.

Maria Sharapova er ikke længere sammen med Grigor Dimitrov, der nu er kommet i store problemer (Foto: AP)
Maria Sharapova er ikke længere sammen med Grigor Dimitrov, der nu er kommet i store problemer (Foto: AP)
 

Bulgareren fortæller, at bruddet kan få ham til at 'koncentrere sig mere om spillet', og han kalder det en 'sommer med nye begyndelser'.

Foreløbig har Dimitrov dog blot fået endnu et hårdt slag.

Knap var bruddet med Sharapova officielt, før bulgarske medier påstod, at årsagen til bruddet var, at Dimitrov havde været utro med den bulgarske nøgenmodel Nikoleta Lozanova under årets Wimbledon-turnering.

Nu lægger Dimitrov så sag an mod de bulgarske medier, der har startet rygterne. Det skriver The Standart News.

- Efter hans brud med Sharapova er Dimitrov blevet en del af en sæbeopera produceret af nogle bulgarske medier. De publicerer sensationelt nyt om hans privatliv, der ikke er baseret på fakta, siger tennisstjernens manager Georgi Stoimenov, der har hyret landets bedste advokat til retssagen.

Grigor Dimitrov er havnet i uvejr uden for banen (Foto: AP)
Grigor Dimitrov er havnet i uvejr uden for banen (Foto: AP)
 

Historierne om Dimitrov og nøgenmodellen startede allerede tilbage i maj, da hun fortalte, at hun var klar til at gøre alt for at få en tennisstjerne med i seng.

Den bulgarske nøgenmodel har tidligere været gift med fodboldspilleren Valeri Bojinov, men hun har hele tiden afvist at have haft en affære med Dimitrov.

Også omkring spillet på banen har Dimitrov problemer.

Ivan Lendl har tidligere hjulpet Andy Murray, men Grigor Dimitrov fik nej (Foto: AP)
Ivan Lendl har tidligere hjulpet Andy Murray, men Grigor Dimitrov fik nej (Foto: AP)
 

Dimitrov ville således gerne have haft den tidligere verdensetter Ivan Lendl som ny træner, men det bliver ikke til noget.

Lendl har ifølge Daily Express fortalt Dimitrov, at han ikke har tid nok til at gå ind i jobbet.

Lendl har tidligere med stor succes trænet Andy Murray, men har også sagt nej til tjekkiske Thomas Berdych.

Dimitrov brød efter Wimbledon med sin træner Roger Rasheed og har nu valgt svenske Johan Ortegren som ny træner.

Gregor Dimitrov gik tidligere under navnet 'Baby-Fed', fordi han mindede om en ung udgave af Roger Federer.

Foreløbig mangler Dimitrov at leve helt op til potentialet.

Den nu tidligere kæreste Maria Sharapova har til gengæld godt kunnet levere resultater. Hele fem Grand Slam-titler har hun på cv'et, og nu har hun kastet sig over lidt sommer-golf.

Maria Sharapova og Grigor Dimitrov er det tredje sportspar, der bryder inden for det seneste års tid. Først var det Caroline Wozniacki og Rory McIlroy, og derefter kunne Tiger Woods og skistjernen Lindsey Vonn heller ikke holde sammen mere.

14 kommentarer
Vis kommentarer