Efter tennis-fusk: De snød også for at vinde

Kinesiske Lin Zhu er ikke eneste tennisspiller, der har snydt for at vinde. 'Uskyldige' Fernando Gonzalez gik i olympisk finale og østrigske Philip Petzschner vandt US Open, da de undlod at bekræfte boldens bane

Fernando Gonzalez nåede OL-finalen på bekostning af James Blake (Foto: AP)
Fernando Gonzalez nåede OL-finalen på bekostning af James Blake (Foto: AP)

I ’Den Hvide Sport’ har man traditionelt gjort meget ud af begrebet fairplay.

Så episoden med kinesiske Lin Zhu, der i første runde af Indian Wells mod italienske Francesca Schiavone undlod at gøre opmærksom på, at bolden to gange havde rørt jorden, er lidt af et særtilfælde på det intenst tv-dækkede eliteniveau.

Se også: Afsløret på tv: Tennisspiller snyder så vandet driver

Men to andre tilfælde har i nyere tid været særdeles kontroversielle. Og de har endda udspillet sig i henholdsvis en US Open-finale og i en olympisk semifinale.

Amerikanske James Blake måtte således forlade Beijing i 2008 uden medalje, mens hans modstander i semifinalen, chileneren Fernando Gonzalez, kunne rejse hjem med sølv efter et finalenederlag til Rafael Nadal.

Blake, der flot havde besejret Roger Federer i kvartfinalen, tabte gyseren med 4-6, 7-5, 11-9.

Ved stillingen 8-9 i Gonzalez’ serv kom han frem til nettet, og Blake sendte et slag af sted mod hans krop. Gonzalez undveg og lod det hårde slag drøne ud over baglinjen. Men boldens bane ændrede retning, da den snittede hans ketsjer. Mente Blake og mange andre.

Caroline Wozniacki fik tæv af teenageren. (Foto: AP) Tennis - 17. mar. 2015 - kl. 07:20 Ærlig Wozniacki: Mit spil var uacceptabelt

Gonzalez sagde ingenting, og Blakes appel til dommeren var forgæves.

-Jeg har hele ugen talt om, hvor meget jeg nød den olympiske oplevelse og hele ånden omkring den. Det var en skuffende måde at forlade den på, når du ikke bare taber kampen, men også lidt af troen på en anden spiller, sagde Blake.

- Fernando så mig lige i øjnene uden at reagere. Det var en skidt dag, og det gør ondt.

Gonzales sagde til medierne, at han ikke havde følt sig 100 procent sikker på, om bolden havde rørt hans ketsjer. I så fald ville han have reageret, sagde han.

- Men det var kun et point. Og der er en dommer.

Se også: Caroline hylder veninden: Fantastisk at Serena er tilbage

I doublefinalen ved US Open i 2011 dokumenterer tv-billeder tydeligt, at bolden ramte østrigske Philip Petzschner på benet under en duel, hvorfra den sprang tilbage i spil og blev til et vundet point.

Hverken han eller makkeren Jürgen Melzer reagerede, mens deres polske modstandere, Mariusz Fyrstenberg og Marcin Matkowski, først kiggede vantro på hinanden, siden på dommeren og endelig appelerende på Petzschner.

En ubøjelig dommer mente, at bolden havde ramt Petzschners ketsjer, og synderen selv holdt fast på, at bolden ikke havde ramt hans ben. Dog med et ansigtsydtryk, der indikerer en vis, dårlig samvittighed.

Matkovski nægtede at trykke ham i hånden efter kampen, som det østrigske par vandt.

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere