Ekspert frygter for Wozniacki: 'Ellers bliver hun bare vinduesvisker nede bag i'

Tennisekspert vurderer, at Wozniacki skal fortsætte sit fine spil fra French Open, men være forberedt på den hårde konkurrence fra de nye unge talentfulde tennisstjerner

Wozniacki udpeger: Sådan er min optimale tenniskrop.

Efter en flot præstation ved French Open, hvor Caroline Wozniacki spillede sig til kvartfinalen, vurderer tennisekspert Michael Tauson, at Caroline får en flot sæson når grus skiftes ud med det grønne underlag.

Wozniacki mødte Jalena Ostapenko i kvartfinalen, hvor danskeren måtte se sig slået ud tæt på titlen, selvom man lige nåede at smage på dansk succes i Frankrig.

- Hun har spillet godt frem til kvartfinalen, hvor hun bare møder en rigtig god spiller, der har slået hende to gange før og bare slår igennem. Man havde lige håbet, at med alle dem der var ude, de kendte og rutinerede, at det så skulle flaske sig, siger Tauson.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Tenniseksperten vurderer dog, at selvom Caroline viste fin form på grus, har hun store udfordringer forude.

- Alle dem der var tilbage i French Open, var jo de her unge og meget dygtige spillere. Der er mange af de unge, der kommer nu, der har voldsomt meget power i spillet og er farlige, så det var jo svære kampe stadigvæk.

- Caroline har en spillestil, som er meget kontra-præget, og vi har set, hun har haft mange store triumfer på den måde, men nu kommer der nogle powerfulde unge spillere, som kan slå igennem hende, selv med hendes virkelig gode defensive spil, og det er udfordringen, forklarer Tauson.

Næste turneringen for Caroline Wozniacki er opvarmningsturneringen Eatsbourne på græs, men næste Grandslam bliver Wimbeldon. Tauson vurderer, at Caroline har gode ting, at tage med sig i tennistasken fra Frankrig og frem mod Wimbledon.

- Hun skal tage positive ting med videre. Hun er alligevel kommet i kvartfinalen for anden gang i French Open, og viser, at når hun kan finde grusspillet, hvor man skal have lidt mere marginal og mere spin på, så kan hun spille med som de sidste i en turneringer.

- De nye unge spillere gør, at hun skal være opmærksom på stadig at være aggressiv og ikke falde alt for langt tilbage på banen. Hun skal være etter på bolden og spilstyrende for ellers bliver hun bare en vinduesvisker nede bag ved, der skal et modsvar til, det nytter ikke, at man står der og falder tilbage, siger Michael Tauson.

Caroline Wozniacki har før vist flotte resultater på græs, netop som Wimbledon, men der er stadig ikke en guld pokal i syne for Wozniacki.

- Hun kan godt lide at spille på græs og det bliver en åben turnering, men jeg tror ikke det er på Wimbledon hun skal vinde. Hun kan altid gøre det godt, fordi hun er så solid som hun er, derfor er hun altid en fare. Jeg regner ikke med at se hende i en semifinale eller en finale, men jeg regner med hun er med fremme, siger eksperten.

(Artiklen fortsætter under billedet)

 

Danskeren er netop kravlet op på en syvende plads på verdensranglisten, hvilket også betyder, at Caroline får en seeding til Wimbledon. Og der vurderer Michael Tauson bliver vigtigt for hende.

- Det er jo altid rart at være seedet i de store turneringer, så du ikke møder nogen af de aller bedste i første runde, men hun kommer til at møde nogle rimelig gode hurtigt i turneringen. Det er vigtigt for hende, at få nogle kampe på græsset og få selvtilliden i et par kampe, så derfor er det vigtigt for hende at være seeded, siger han.

Se også: Tæt på topseedning: Caroline springer fem pladser frem

Se også: Caroline var på hælene: Hun spiller godt mod mig hver gang

Se også: Sætter alt ind mod terror: Jernring om Wozniacki og co. til Wimbledon

David Lee vil ikke blande sig i, hvor lang Caroline Wozniackis karriere bliver, og han ved, hvornår han skal lade hende være i fred. Privatfoto Sport og Spil Carolines forelskede kæreste: Hun skinner som menneske

79 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere