Ekstræner: Gunstigt for Caroline

- Hun har næsten hjemmebane derovre, siger Michael Mortensen, der sidste år var med hende i Indian Wells, hvor baner og temperatur ligger godt til Wozniacki

Carolines titel i Malaysia kan blive et godt springbræt, mener Michael Mortensen (Foto: AP)
Carolines titel i Malaysia kan blive et godt springbræt, mener Michael Mortensen (Foto: AP)

Sidste år Indian Wells hans sidste turnering som medtræner for Caroline Wozniacki. Og selv om hun dengang var på et sportsligt lavere niveau, så nåede Michael Mortensen at forstå, hvorfor hun føler sig så godt tilpas i netop Den 5. Grand Slam.

- Hun har jo næsten hjemmebane derovre, når hun spiller på en af de store baner. Det var ret imponerende at opleve, hvor populær hun er i USA, siger han.

Caroline Wozniacki med første trofæ denne sæson (Foto: Zuma) Tennis - 9. mar. 2015 - kl. 11:03 Wozniacki fejrer triumf med bikini-billede

Og det er ikke det eneste, der passer hende i den californiske velhaveroase.

- Det er ret hurtige baner, som ligger godt til hendes spil, og så kan hun jo klare varmen, påpeger Michael Mortensen, der desuden mener, at den nyhøstede titel fra Kuala Lumpur er et plus.

- Den giver da selvtillid, og så sender den et signal til de andre om, at hun er i god form. Hun har fået masser af gode kampe og sikkert også fået eksperimenteret lidt, så hvis hun ikke er for træt eller får problemer med knæet, så har hun et godt udgangspunkt.

Caroline Wozniacki viser stolt sine bikini-billeder frem (Privatfoto) Tennis - 5. mar. 2015 - kl. 11:46 Angriber 'desperat' Wozniacki: Bikini-billeder ligner hævn

Med i billedet hører en lodtrækning, som han ser som ’fornuftig’. Hun landet i modsatte lodtrækningshalvdel af Serena Williams, der vender tilbage til Indian Wells for første gang siden 2001, og denne gang har hun undgået årets ’onde ånd’, Victoria Azarenka, som den uvelkomne, tidlige bombe i lodtrækningen. Hviderusseren er i stedet havnet hos Maria Sharapova, og de to kan mødes allerede i anden runde.

So happy to wake up next to this little guy ?? Small things that can make a day so much better! #ihavemissedhim

A photo posted by Caroline Wozniacki (@carowozniacki) on

Her træder danskeren også ind efter at have været oversidder, og det betyder formentlig premiere mod estiske Kaia Kanepi, verdens nummer 51. Herefter kan stortalentet Belinda Bencic, der i går fyldte 18 år, blive modstanderen i tredje runde. Schweizeren fik ørerne i maskinen, da hun i sommer mødte Wozniacki i Istanbul og blev tildelt to æg.

Se også: TV: Wozniacki i groteske scener: I don't give a s***

Den næste kan blive Madison Keys, der slog sit navn fast i Australiaen Open, hvor amerikaneren sendte navne som Petra Kvitova og Venus Williams ud, før hun tabte i semifinalen til Serena.

Og så kan vi ellers se frem til en lækkerbisken af en kvartfinale mod endnu en ung himmelstormer, canadiske Eugenie Bouchard. Verdens nummer syv afviste nemt en lidt træt Wozniacki i to sæt i Kina i efteråret.

- Her kan dagsformen blive meget afgørende. Bouchard kan spille rigtigt godt, har et større repertoire end Caroline og er meget frembrusende. Men Caroline har sin base, og har hun selvtillid, så tør hun også noget mere.

Se også: Caroline om brud: Værre, hvis jeg havde stået ved alteret

Hovedturneringen går i gang i dag, og fredag er et godt bud på Wozniacki-start.

23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere