Erkender kavalkade af nedture

Det blev aldrig Serena Williams' dag i US Open-finalen på Arthur Ashe Stadium. Tennislegenden er træt af nedturene

Foto: CLIVE BRUNSKILL/Ritzau Scanpix
Foto: CLIVE BRUNSKILL/Ritzau Scanpix

Efter det fjerde finalenederlag i en grand slam-turnering på stribe håber Serena Williams på, at udviklingen snart vender.

Det siger den 23-dobbelte amerikanske grand slam-vinder, da hun netop har tabt til den 19-årige canadiske tennisåbenbaring Bianca Andreescu i US Open-finalen.

- Jeg er bare så stolt over at være på banen og at konkurrere på det her niveau. Mit hold har støttet mig gennem alle opturene og de mange, mange, mange nedture, siger den 37-årige Williams ifølge AP.

- Forhåbentlig kommer der snart nogle opture igen.

Williams var i sin 33. grand slam-finale og tilbage i US Open-finalen for andet år i træk.

Under sidste års finale kom hun ud i langvarige skænderier med dommeren. Hun endte med at tabe til japanske Naomi Osaka.

Foto: JOHANNES EISELE/Ritzau Scanpix
Foto: JOHANNES EISELE/Ritzau Scanpix
 

Men i 2019-udgaven udeblev kontroverserne, og stærke Andreescu fik med solide server og hårde, præcise returneringer udspillet Williams, som i store dele af kampen havde svært ved at finde rytmen og derfor tabte 3-6, 5-7.

Nede 1-5 i andet sæt fik Williams en overgang vendt kampen og nåede op på 5-5. Men håbet var kortlivet.

- På det tidspunkt kæmpede jeg bare, siger Williams ifølge AP.

- Jeg forsøgte at blive på banen bare lidt længere.

Og det blev kun til lidt længere for Williams, der altså tabte sine to næste partier og dermed kampen.

Williams er kun én grand slam-titel fra at nå op på siden af rekordholderen hos kvinderne, australieren Margaret Court.

Foto: JOHANNES EISELE/Ritzau Scanpix
Foto: JOHANNES EISELE/Ritzau Scanpix
 

Men flere og flere tennisfans er begyndt at spørge sig selv, om Williams har det, der skal til, for at lykkes. Årene arbejder imod hende.

Andreescu, der således vandt i sin første optræden i en grand slam-finale, har til gengæld tiden foran sig.

Hun kan med tilfredshed se tilbage en stærk mental præstation under maksimalt pres fra publikum på verdens største tennisstadion, Arthur Ashe Stadium, i de afgørende point.

- Jeg forsøgte bare at lukke alt ude, siger Andreescu.

- Jeg er bare glad for den måde, jeg håndterede det på.

Se også: Serena hylder syg Caroline: Hun er så tapper

Se også: Sådan ser Wozniackis fremtid ud

College-spilleren Mikael Torpegaard har under radaren sat turbo på sin fart op ad verdensranglisten. Foto: Privatfoto Sport og Spil Stryger mod toppen: Her er Danmarks hemmelige stjerne

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere