Annonce:
Annonce:

Får gylden mulighed: Afbud giver Tauson chancen

Clara Tauson er såkaldt "lucky loser" i WTA-turneringen i Linz, hvor hun onsdag spiller første runde

Clara Tauson er for første gang siden september klar til en WTA-turnering. Foto: Mike Stobe/Ritzau Scanpix
Clara Tauson er for første gang siden september klar til en WTA-turnering. Foto: Mike Stobe/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Tennis

Trods et nederlag i kvalifikationen får tennisspilleren Clara Tauson alligevel adgang til WTA-turneringen i Linz i Østrig.

Danskeren profiterer som såkaldt 'lucky loser' af et afbud fra Katerina Siniakova og spiller onsdag mod den tredjeseedede Irina-Camelia Bega i første runde.

Den 32-årige rumæner er rangeret som nummer 27 i verden og har vundet fem WTA-turneringer i sin karriere. Seneste triumf var finalesejren i grusturneringen Palermo Open sidste sommer.

Den uventede chance falder på et tørt sted for Tauson, der fik meget af 2022-sæsonen spoleret af skader og har haft en tung start på det nye år.

I sidste uge sæsondebuterede hun med et nederlag i kvalifikationen til en WTA-turnering i Lyon. Mandag gentog historien sig så i Linz.

Her måtte den 20-årige dansker bøje sig mod spanieren Rebeka Masarova, der vandt i to sæt.

For et år siden opnåede Clara Tauson sin hidtil bedste placering på verdensranglisten, hvor hun var nummer 33. På den seneste udgave af listen er hun faldet til nummer 141.

Det første gang siden september sidste år, at Tauson er med i en turnering på WTA-niveau.

Turneringen i Østrig med det officielle navn Upper Austria Ladies Linz har status af WTA 250-turnering.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Så er hun alligevel dansker
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: