Far bakker irriteret Caroline op: Godt at hun får det ud

- Jeg tror, det er bedre for hende at få de ting ud end at holde dem indvendig og spille dårligt, sagde han og afslørede, at den sene kamp var et ønske

Caroline Wozniacki er klar til 4. runde i Australian Open. Foto: Peter Parks/AFP
Caroline Wozniacki er klar til 4. runde i Australian Open. Foto: Peter Parks/AFP

MELBOURNE (Ekstra Bladet): - Hun brokker sig på den rigtige måde, sagde Piotr Wozniacki, da Ekstra Bladet bad ham forholde sig til Carolines gentagne brokkerier under kampen mod Kiki Bertens, som hun vandt i to sæt.

Hun får nemlig noget ud af at gøre det, mener han.

- Ja, for de kommer jo og tørrer banen af. Hver gang hun siger de ting, som er vigtige for hendes situation - og der var lidt vådt på banen - så siger hun til dommeren, at de skal rette op på det.

- Linjerne bliver glatte og farlige, og Caroline husker, hvordan hun fik så stor en ankelskade, så hun holder meget øje med den slags.

- Jeg diskuterer ikke den slags med Caroline. Men jeg tror, det er bedre for hende at få de ting ud end at holde dem indvendig og spille dårligt.

- Og hvad med alle de andre, der står og skaber sig efter hver eneste bold?

Om den afsluttende spænding med de fire matchbolde og to hollandske breakbold i sidste parti, sagde han.

- Den anden satser lidt. Det er ikke Caroline, der gør noget forkert. Hun server okay, men den anden rammer en retur på linjen. Hun holder hovedet koldt.

En rimelig god kamp
- Hun kaster ketsjeren, fordi den bold var ude på en matchbold.

- Kunne hun så ikke bare tage en challenge?

- Jo, du kan godt løbe risikoen med en challenge, men..

Generelt var han godt tilfreds med Carolines præstation og især en facet af den.

- Det var en rimelig god kamp. Hun returnerer langt bedre end sidste kamp. Kiki har ikke lavet så mange esser, fordi Caroline returnerede så godt. Det var vigtigt med et hurtigt break i begge sæt. Det var noget ro.

Caroline havde selv bedt om at spille så sent, afslørede han.

- Det betyder ikke så meget med den sene tid nu, for der er en hviledag i morgen. Nadal sagde det samme.

- Caroline har selv talt med bossen for turneringen og bedt om at spille sent i aften. De respekterede hendes ønske.

- Det er en andenseedets privilegium?

- Generelt har hun god kontakt med mange direktører fra forskellige turneringer. De kigger næsten altid positivt på det.

- På søndag er temperaturen normal, så er det lige meget med tidspunktet, sagde han om fjerde runde mod Magdalena Rybarikova.

En slukøret Ostapenko resignerer mod Kontaveit. Foto: AP Tennis - 19. jan. 2018 - kl. 13:38 Fantastiske nyheder: Carolines skrækmodstander slået ud

Se også: Dansk teenage-talent før grand slam-debut: Der er kriller i maven

Jana Fett i aktion mod Caroline Wozniacki onsdag. Foto: AP Tennis - 17. jan. 2018 - kl. 10:32 Hun gik helt ned mod Wozniacki: Overraskede alle efter kampen

12 kommentarer
Vis kommentarer