Selv om Caroline Wozniackis ikke selv har været i kamp endnu onsdag i 1/8-finalen af WTA-turneringen i Dubai, forbedres danskerens muligheder for at stryge til tops.
De øvrige favoritter falder nemlig på stribe og gør Wozniackis vej til succes nemmere.
Wozniacki efter comeback: Gør ondt alle steder
Allerede i en eventuel kvartfinale kan Wozniacki lukrere på de mange overraskelser. På dette stadie af turneringen lå hun til at møde den syvendeseedede tysker Angelique Kerber.
Men Kerber er ude efter at have tabt sin kamp onsdag til italieneren Flavia Pennetta med 2-6, 6-3, 1-6.
Dermed bliver Pennetta modstanderen, hvis Wozniacki onsdag aften formår at slå franske Alizé Cornet.
I turneringens nederste halvdel tabte alle fire favoritter onsdag. Den andenseedede tjekke Petra Kvitova måtte se sig slået 3-6, 6-4, 3-6 af spanieren Carla Suárez Navarro.
Fjerdeseedede Ana Ivanovic fra Serbien var også ude i tre sæt, inden hun havde tabt til Karolina Pliskova 2-6, 6-4, 4-6.
Svimmel Caroline Wozniacki i stærkt comeback
Agnieszka Radwanska fra Polen, der var seedet fem, samt ottendeseedede Venus Williams fra USA tabte derimod deres kampe klart.
Det spanske stortalent Garbine Muguruza slog Radwanska 6-4, 6-2, mens tjekken Lucie Safarova slog Williams med nøjagtigt de samme cifre.
Se Wozniacki banke Stosur her:
FØLG WOZNIACKI LIVE HOS EKSTRA BLADET I DAG KLOKKEN 18.00