Favoritten færdig

Karolina Muchova slår Ashleigh Barty og slukker australsk håb om den første triumf hos kvinderne siden 1978

Ashleigh Barty er ude af Australian Open. Foto: William West/Ritzau Scanpix
Ashleigh Barty er ude af Australian Open. Foto: William West/Ritzau Scanpix
Følg Tennis

Hjemmebanehåbet ved Australian Open, den topseedede Ashleigh Barty, er færdig i dette års turnering.

Barty, der er nummer et på verdensranglisten, mødte onsdag den 25.-seedede tjekke Karolina Muchova i kvartfinalen.

Australieren vandt første sæt i overlegen stil med 6-1 og så ud til at have direkte kurs mod semifinalen.

Men efter en medical timeout vendte Muchova tilbage på banen som forvandlet og sikrede sig andet sæt med 6-3. Det afgørende tredje sæt vandt Muchova 6-2.

- Jeg begyndte at føle mig en smule fortabt mod slutningen af første sæt. Hun spillede stort set fejlfrit, siger Muchova efter kampen.

Karolina Muchova (foto) får amerikansk modstand i semifinalen, efter at hun overraskende sendte Australiens Ashleigh Barty ud i kvartfinalen onsdag. Foto: William West/Ritzau Scanpix
Karolina Muchova (foto) får amerikansk modstand i semifinalen, efter at hun overraskende sendte Australiens Ashleigh Barty ud i kvartfinalen onsdag. Foto: William West/Ritzau Scanpix
 

Pausen før andet sæt i kraft af en timeout ændrede på tingene. Muchova justerede sit spil, og Barty mistede sit momentum.

- Det hjalp mig. Jeg forsøgte at komme tilbage i kampen, spillede lidt hurtigere, så duellerne ikke blev så lange som i første sæt, og det fungerede fint, siger den 24-årige Muchova.

Med sejren slukker Muchova Australiens håb om igen at kunne hylde en af sine egne spillere, som vinder af grand slam-turneringen. Senest en australsk kvinde vandt singlerækken i Australian Open var for 43 år siden i 1978.

I semifinalen får Muchova en amerikansk modstander i form af Jennifer Brady, der i onsdagens anden kvartfinale besejrede landsmanden Jessica Pegula 4-6, 6-2 og 6-1. Brady er seedet som nummer 22.

Jennifer Brady (foto) vandt onsdagens anden kvartfinale hos kvinderne mod Jessica Pegula. Fredag møder hun Muchova fra Tjekkiet i semifinalen. Foto: William West/Ritzau Scanpix
Jennifer Brady (foto) vandt onsdagens anden kvartfinale hos kvinderne mod Jessica Pegula. Fredag møder hun Muchova fra Tjekkiet i semifinalen. Foto: William West/Ritzau Scanpix
 

Den anden semifinale står mellem Naomi Osaka, der er seedet treer, og den 10.-seedede Serena Williams.

Vilde scener i Barcelona

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksens styre er taget til fange

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind