Favoritterne spadserer videre i Australian Open

Tredjedagen af årets første grand slam-turnering i tennis lægger ud med udelukkende forventede sejre

De første seedede spillere har allerede forladt Melbourne efter nederlag i første runde ved grand slam-turneringen i tennis Australian Open.

Men i anden runde ser det foreløbig ud til, at favoritterne holder nerverne i ro.

I anden runde er det blandt andet lykkedes den 12.-seedede franskmand, Jo-Wilfried Tsonga, at slå serberen Dusan Lajovic i tre sæt.

Se også: Wozniacki-modstander sex-mobbet af 'badboy'

Den femteseedede japaner, Kei Nishikori, havde heller ingen problemer med at feje franske Jeremy Chardy af banen med de overbevisende cifre 6-3, 6-4, 6-3.

Eneste overraskelse er foreløbigt faldet blandt kvinderne. Således blev den 20.-seedede kineser, Zhang Shuai, ekspederet ud af turneringen efter tre sæt mod amerikaneren Alison Riske.

Både 13.-seedede Venus Williams og russeren Svetlana Kuznetsova, der er seedet til at gå i kvartfinalen, slog deres modstandere i to hurtige sæt.

Den førsteseedede tysker, Angelique Kerber, havde anderledes svært ved at slå sin landsmand Carina Witthoeft.

Det lykkedes dog den forsvarende mester, der kunne fejre sin fødselsdag med en sejr på 6-2, 6-7, 6-2.

I næste runde møder Kerber vinderen af kampen mellem tjekken Kristyna Pliskova og rumæneren Irina-Camelia Begu.

Se også: Wozniacki vender tilbage: Næsten som Danmark

Se også: Tennis-kæmpe smadrer rekord i maraton-kamp

Se også: Kroatisk servekanon vinder maratondrama i Australien

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere