Federer besejrer østriger og er tilbage i sæsonfinalen

Efter nederlag i den første kamp rejste Roger Federer sig i sæsonfinalens gruppespil ved at slå Dominic Thiem

Roger Federer fik rejst sig efter nederlaget i den første gruppekamp. Foto: AP
Roger Federer fik rejst sig efter nederlaget i den første gruppekamp. Foto: AP

Roger Federer undgik et tidligt farvel i sæsonfinalen i tennis.

Schweizeren, der havde tabt sin første kamp i gruppespillet ved ATP Finals i London, rejste sig med en sejr over Dominic Thiem.

37-årige Federer vandt tirsdag aften 6-2, 6-3 over østrigeren. Havde Federer tabt, så havde han været færdig i turneringen.

Det skyldtes, at Federer havde tabt sin åbningskamp til japaneren Kei Nishikori i to sæt.

- Det føles godt. Jeg er meget glad for, at jeg viste den reaktion efter den seneste kamp, siger Federer ifølge AFP.

- Imod Kei tænkte jeg negativt i stedet for at tænke positivt. Det var skuffende, men det sker. Denne gang var jeg mere positiv og glad på banen.

- Jeg elsker at spille i London, og jeg var nødt til at minde mig selv om, hvilket privilegie det er. Jeg håber, at jeg viste det, siger verdenstreeren.

Kun én gang tidligere i karrieren er Federer røget ud efter gruppespillet. 14 ud af 15 gange er han gået videre. Han er med i sæsonfinalen for 16. gang og har vundet turneringen seks gange.

Federer skal i den tredje og sidste gruppekamp møde Kevin Anderson, som tidligere tirsdag slog Nishikori i to overbevisende sæt med cifrene 6-0, 6-1.

Alle fire spillere fra gruppen har stadig mulighed for at gå videre til semifinalerne. Kun de to bedste fra gruppen går videre.

Hvis Federer vinder ATP Finals, så vil det være hans titel nummer 100.

Se også: Djokovic neutraliserer servekanon

Nicolas Mahut slog sig, men modstanderen var ikke helt overbevist om smerten. Foto: Seth Wenig/AP/Ritzau Tennis - 13. nov. 2018 - kl. 21:28 Tog et slemt fald: Modstander håner ham for 'film'

Se også: Maratontræner brugte Sharapova-trick til at motivere Caroline

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere