Federer: Derfor er mine kampe mod Nadal specielle

Roger Federer skal overgå sig selv og ændre historiens gang, hvis han skal besejre Rafael Nadal i Australien

Hvis Roger Federer og Rafael Nadal var boksere, ville søndagens finalebrag i Australian Open med lidt god vilje kunne betegnes som et klassisk opgør mellem en knockoutkonge og en af historiens bedste kontraboksere.

Men det ville også være historien om, at defensivens mester med de tunge, topspundne grundslag er angriberen overlegen i de indbyrdes opgør.

Spanieren har vundet 23 sejre mod Federers 11.

35-årige Federer er historiens mest vindende tennisspiller i herresingle i grand slam-sammenhæng. Men 30-årige Nadal er hans akilleshæl.

Faktisk skal Roger Federer tænke helt tilbage til 2007 for at finde sin seneste sejr over Nadal i en grand slam-finale.

Det var i Wimbledon 2007, og Federer håber, at tidens tand vil være ham nådig.

- Det er en anden tid nu. Meget tid er passeret. Jeg ved, at denne bane tillader mig at spille på en bestemt måde mod Rafa, som jeg ikke kan (på gruset) på centre court i French Open, siger Roger Federer ifølge AFP.

Han bringer French Open i spil, fordi Nadal der knuste ham i tre sæt i finalen i 2008.

Federer mener, at den øretæve satte sig så dybt, at Nadal en måneds tid senere også kunne vinde Wimbledon-finalen over Federer i en gyser over fem sæt på græs.

Federers tennis-nemesis
Siden har Nadal vundet 11 ud af 16 opgør mod Federer - heraf de to grand slam-finaler, som de har kæmpet mod hinanden i, og samtlige deres tre møder på hardcourt-banen i Australian Open.

Det er ikke for ingenting, Nadal bliver kaldt for Federers tennis-nemesis.

Med en helt anden stilart og et andet udtryk på banen end schweizeren.

- Det er kombinationen af to forskellige stilarter, som gør vores kampe til noget helt specielt. Det er to forskellige måder at spille tennis på, siger Rafael Nadal.

- Jeg føler, at denne rivalisering vækker opsigt også uden for tennisverdenen, siger spanieren.

Mens han er den slidstærke muskelmand med powertennis og en fremragende defensiv, er Federer svævende, finurlig og endnu mere offensivt orienteret.

Men fælles for dem er, at de overraskende er tilbage på toppen efter en lang periode med skadesproblemer.

Finalebraget i Australian Open begynder søndag omkring klokken 9.30 dansk tid.

Fakta: Nadal fører 23-11

Når Roger Federer og Rafael Nadal søndag klokken 9.30 dansk tid spiller finale i herresingle i tennisturneringen Australian Open, er det niende gang, at de to krydser ketsjere i en grand slam-finale.

Nadal har vundet seks og Federer blot to af de to spilleres foregående indbyrdes grand slam-finaleopgør.

I de to tidligere verdensetteres samlede indbyrdes opgør fører Rafael Nadal med 23-11.

De mødtes senest i Basel i 2015, hvor Federer vandt. Men den foregående kamp stod i semifinalen i Australian Open i 2014, hvor Nadal vandt i tre sæt.

Her er et overblik over de otte hidtidige grand slam-finaler mellem de to.

* 2006 (French Open): Nadal vinder 1-6, 6-1, 6-4, 7-6 (7-4).

* 2006 (Wimbledon): Federer vinder 6-0, 7-6 (7-5), 6-7 (2-7), 6-3.

* 2007 (French Open): Nadal vinder 6-3, 4-6, 6-3, 6-4.

* 2007 Wimbledon): Federer vinder 7-6 (9-7), 4-6, 7-6 (7-3), 2-6, 6-2.

* 2008 (French Open): Nadal vinder 6-1, 6-3, 6-0.

* 2008 (Wimbledon): Nadal vinder 6-4, 6-4, 6-7 (5-7), 6-7 (8-9), 9-7.

* 2009 (Australian Open): Nadal vinder 7-5, 3-6, 7-6 (7-3), 3-6, 6-2.

* 2011 (French Open): Nadal vinder 7-5, 7-6 (7-3), 5-7, 6-1.

Kilder: AFP og atpworldtour.com.

Fakta: Nadal og Federers indbyrdes møder

Rafael Nadal og Roger Federer har mødt hinanden 35 gange.

Nadal fører 23-12 i de indbyrdes opgør.

*2017: Melbourne, finale (hardcourt): Federer vinder 6-4, 3-6, 6-1, 3-6, 6-3.

* 2015: Basel, finale (hardcourt): Federer vinder 6-3, 5-7, 6-3.

* 2014: Australian Open, semifinale (hard): Nadal vinder 7-6 (7-4), 6-3, 6-3.

* 2013: London, semifinale (hard): Nadal vinder 7-5, 6-3.

Cincinnati, kvartfinale (hard): Nadal vinder 5-7, 6-4, 6-3.

Rom, finale (grus): Nadal vinder 6-1, 6-3.

Indian Wells, kvartfinale (hard): Nadal vinder 6-4, 6-2.

* 2012: Indian Wells, semifinale (hard): Federer vinder 6-3, 6-4.

Australian, semifinale (hard): Nadal vinder 6-7 (5-7), 6-2, 7-6 (7-5), 6-4.

* 2011: London, gruppespil (hard) Federer vinder 6-3, 6-0.

French Open, finale (grus): Nadal vinder 7-5, 7-6 (7-3), 5-7, 6-1.

Madrid, semifinale (grus): Nadal vinder 5-7, 6-1, 6-3.

Miami, semifinale (hard): Nadal vinder 6-3, 6-2.

* 2010: London, finale (hard): Federer vinder 6-3, 3-6, 6-1.

Madrid, finale (grus): Nadal vinder 6-4, 7-6 (7-5).

* 2009: Madrid, finale (grus): Federer vinder 6-4, 6-4.

Australian Open, finale (hard): Nadal vinder 7-5, 3-6, 7-6 (7-3), 3-6, 6-2.

* 2008: Wimbledon, finale (græs): Nadal vinder 6-4, 6-4, 6-7 (5-7), 6-7 (8-10), 9-7.

French Open, finale (grus): Nadal vinder 6-1, 6-3, 6-0.

Hamburg, finale (grus): Nadal vinder 7-5, 6-7 (3-7), 6-3.

Monte Carlo, finale (grus): Nadal vinder 7-5, 7-5.

* 2007: Shanghai, semifinale (hard): Federer vinder 6-4, 6-1.

Wimbledon, finale (græs): Federer vinder 7-6 (9-7), 4-6, 7-6 (7-3), 2-6, 6-2.

French Open, finale (grus): Nadal vinder 6-3, 4-6, 6-3, 6-4.

Hamburg, finale (grus): Federer vinder 2-6, 6-2, 6-0.

Monte Carlo, finale (grus): Nadal vinder 6-4, 6-4.

* 2006: Shanghai, semifinale (hard): Federer vinder 6-4, 7-5.

Wimbledon, finale (græs): Federer vinder 6-0, 7-6 (7-5), 6-7 (2-7), 6-3.

French Open, finale (grus): Nadal vinder 1-6, 6-1, 6-4, 7-6 (7-4).

Rom, finale (grus): Nadal vinder 6-7 (0-7), 7-6 (7-5), 6-4, 2-6, 7-6 (7-5).

Monte Carlo, finale (grus): Nadal vinder 6-2, 6-7 (2-7), 6-3, 7-6 (7-5).

Dubai, finale (hard): Nadal vinder 2-6, 6-4, 6-4.

* 2005: French Open, semifinale (grus): Nadal vinder 6-3, 4-6, 6-4, 6-3.

Miami, finale (hard): Federer vinder 2-6, 6-7 (4-7), 7-6 (7-5), 6-3, 6-1.

* 2004: Miami, tredje runde (hard): Nadal vinder 6-3, 6-3.

Kilder: atpworldtour.com

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere