Federer: Djokovic er en sejrsmaskine

Roger Federer vil ikke stoppe tenniskarrieren, men satser på at være tilbage ved US Open også næste år

Djokovic kunne triumferende løfte US Open-pokalen i vejret efter en tæt og nervepirrende finale mod Roger Federer. (Foto: AP)
Djokovic kunne triumferende løfte US Open-pokalen i vejret efter en tæt og nervepirrende finale mod Roger Federer. (Foto: AP)

Novak Djokovic vandt årets sidste grand slam-turnering US-Open med en finalesejr på 6-4, 5-7, 6-4, 6-4 over Roger Federer.

Djokovic står nu med ti grand slam-sejre. Det betyder, at verdensetteren kun er en titel efter legender som Rod Laver og Björn Borg på listen over alle tiders tennisspillere.

Der blev delt krammere ud, da sejren var i hus. (Foto: AP)
Der blev delt krammere ud, da sejren var i hus. (Foto: AP)

- Jeg er meget skuffet over, at jeg ikke klarede at tage ham denne gang, for jeg havde virkelig chancen, men Novak spillede godt.

- Han viste, hvad der skal til for at vinde denne kampen og fortjener ros for det, mener Federer.

Djokovic er syv titler efter Federer, når det gælder grand slam-triumfer, men han er også seks år yngre, så Federer er ikke et øjeblik i tvivl om, at serberen kommer til at vinde mange flere.

- Han kommer til at vinde meget i årene, som kommer. Han er en sejrsmaskine og har haft en fantastisk sæson med tre grand slam-triumfer, akkurat som i 2011, siger Federer.

Federer er med 17 titler den mest sejrende nogensinde i Grand Slam-regi. Denne gang blev han dog besejret af Djokovic. (Foto: AP)
Federer er med 17 titler den mest sejrende nogensinde i Grand Slam-regi. Denne gang blev han dog besejret af Djokovic. (Foto: AP)
 

Lørdag meddelte den 33-årige kvindelige US Open-vinder Flavia Pennetta, at hun stopper karrieren efter karrierens største sejr.

34-årige Federer blev også spurgt, om han har tænkt sig at stoppe tenniskarrieren, men det vil han ikke høre tale om.

- Jeg er meget tilfreds med måden, jeg spiller på akkurat nu, siger Federer.

Federer har senest vundet US Open i 2008, og han har i alt vundet turneringen fem gange. Samlet står han noteret for 17 grand slam-triumfer - senest ved Wimbledon i 2012.

Se også: Djokovic besejrer Federer og vinder sin 10. grand slam

- Jeg føler, at mit spil bevæger sig i den rigtige retning. Det kan jeg sige, fordi dette er den første finale, jeg spiller her siden 2009. Desuden elsker jeg denne sport og føler fortsat, at jeg har meget at give.

- Og en ting til, vi ses her næste år. Jeg skal nok komme tilbage. Jeg håber også, at I vender tilbage, siger schweizeren rettet mod publikummet i New York.

For 10. gang i karrieren snuppede Djokovic en Grand Slam-titel. (Foto: AP)
For 10. gang i karrieren snuppede Djokovic en Grand Slam-titel. (Foto: AP)
 

14 kommentarer
Vis kommentarer