Annonce:
Annonce:

Federer gør det! Vinder mestrenes møde

For første gang i små fem år vinder Roger Federer en Grand Slam-finale efter femsætter mod sin evige rival

Roger Federer vandt søndag sin 18. Grand Slam-titel. Se uddrag af finalen her. Video: AP/SNTV
Annonce:
Følg Tennis

For femte gang i historien er vinderen af Australian Open Roger Federer.

Den 35-årige legende hoppede og jublede som en lille dreng, da hawkeye afslørede, at hans bold lige præcis rørte linjen og dermed sikrede ham pointet på matchbolden i finalen mod Rafael Nadal.

Dermed vinder schweizeren herresinglefinalen 6-4, 3-6, 6-1, 3-6, 6-3.

Kampen bølgede frem og tilbage, og var hvert et minut af det tre timer og 37 minutter lange opgør værd.

Federer var dominerende i første sæt, som han vandt, mens Nadal kom tilbage og vandt andet sæt, som han sad på fra begyndelsen, mens Federer gik ned i kadence og på førsteserverne.

Tredje sæt var igen med Federer i teten, hvor schweizeren med en stribe af vinderslag igen dominerede og tog sættet med hele 6-1.

Igen sled Nadal sig dog ind i opgøret og tog fjerde sæt, hvor spanieren lavede meget få fejl og udgjorde lidt af en mur for Federer.

Federer brød så til 3-3 og 5-3 i femte sæt.

Kampen var intens og tæt, uden at den går hen og bliver husket for det største brag, der er udkæmpet mellem de to evige rivaler.

Det ville da også være noget af en bedrift.

Det var 35. gang, de to stjerner stod over for hinanden, og det var blot Federers 12. triumf. Sejren i Melbourne var tredje gang i historien, at Roger Federer besejrede spanieren i en af de fire store kampe.

De to andre tilfælde var Wimbledon 2006 og 2007.

I alt har de mødt hinanden i ni Grand Slam-finaler.

Federer har nu vundet 18 Grand Slam-titler. Det er fire flere end Pete Sampras og Nadal på andenpladsen.

Fakta: Nadal og Federers indbyrdes møder

Rafael Nadal og Roger Federer har mødt hinanden 35 gange.

Nadal fører 23-12 i de indbyrdes opgør.

*2017: Melbourne, finale (hardcourt): Federer vinder 6-4, 3-6, 6-1, 3-6, 6-3.

* 2015: Basel, finale (hardcourt): Federer vinder 6-3, 5-7, 6-3.

* 2014: Australian Open, semifinale (hard): Nadal vinder 7-6 (7-4), 6-3, 6-3.

* 2013: London, semifinale (hard): Nadal vinder 7-5, 6-3.

Cincinnati, kvartfinale (hard): Nadal vinder 5-7, 6-4, 6-3.

Rom, finale (grus): Nadal vinder 6-1, 6-3.

Indian Wells, kvartfinale (hard): Nadal vinder 6-4, 6-2.

* 2012: Indian Wells, semifinale (hard): Federer vinder 6-3, 6-4.

Australian, semifinale (hard): Nadal vinder 6-7 (5-7), 6-2, 7-6 (7-5), 6-4.

* 2011: London, gruppespil (hard) Federer vinder 6-3, 6-0.

French Open, finale (grus): Nadal vinder 7-5, 7-6 (7-3), 5-7, 6-1.

Madrid, semifinale (grus): Nadal vinder 5-7, 6-1, 6-3.

Miami, semifinale (hard): Nadal vinder 6-3, 6-2.

* 2010: London, finale (hard): Federer vinder 6-3, 3-6, 6-1.

Madrid, finale (grus): Nadal vinder 6-4, 7-6 (7-5).

* 2009: Madrid, finale (grus): Federer vinder 6-4, 6-4.

Australian Open, finale (hard): Nadal vinder 7-5, 3-6, 7-6 (7-3), 3-6, 6-2.

* 2008: Wimbledon, finale (græs): Nadal vinder 6-4, 6-4, 6-7 (5-7), 6-7 (8-10), 9-7.

French Open, finale (grus): Nadal vinder 6-1, 6-3, 6-0.

Hamburg, finale (grus): Nadal vinder 7-5, 6-7 (3-7), 6-3.

Monte Carlo, finale (grus): Nadal vinder 7-5, 7-5.

* 2007: Shanghai, semifinale (hard): Federer vinder 6-4, 6-1.

Wimbledon, finale (græs): Federer vinder 7-6 (9-7), 4-6, 7-6 (7-3), 2-6, 6-2.

French Open, finale (grus): Nadal vinder 6-3, 4-6, 6-3, 6-4.

Hamburg, finale (grus): Federer vinder 2-6, 6-2, 6-0.

Monte Carlo, finale (grus): Nadal vinder 6-4, 6-4.

* 2006: Shanghai, semifinale (hard): Federer vinder 6-4, 7-5.

Wimbledon, finale (græs): Federer vinder 6-0, 7-6 (7-5), 6-7 (2-7), 6-3.

French Open, finale (grus): Nadal vinder 1-6, 6-1, 6-4, 7-6 (7-4).

Rom, finale (grus): Nadal vinder 6-7 (0-7), 7-6 (7-5), 6-4, 2-6, 7-6 (7-5).

Monte Carlo, finale (grus): Nadal vinder 6-2, 6-7 (2-7), 6-3, 7-6 (7-5).

Dubai, finale (hard): Nadal vinder 2-6, 6-4, 6-4.

* 2005: French Open, semifinale (grus): Nadal vinder 6-3, 4-6, 6-4, 6-3.

Miami, finale (hard): Federer vinder 2-6, 6-7 (4-7), 7-6 (7-5), 6-3, 6-1.

* 2004: Miami, tredje runde (hard): Nadal vinder 6-3, 6-3.

Kilder: atpworldtour.com

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

DAGENS EB+

Annonce:
Selv ikke en prins kan få det hele
Annonce:

Mystisk mordkomplot

Annonce:
Annonce:
Annonce: