Federer jubler efter første sejr over Djokovic i fire år

Med cifrene 6-4, 6-3 ved gruppekampen i ATP Finals vandt Roger Federer over Novak Djokovic

Foto: Tony O'Brien/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Tony O'Brien/Reuters/Ritzau Scanpix
Følg Tennis

Det schweiziske tennisfænomen Roger Fereder var jublende glad, da det for første gang i fire år lykkedes ham at slå den serbiske rival Novak Djokovic.

- Jeg fik det, jeg forventede, og det var en fantastisk følelse i slutningen af kampen. Det kunne man også se på min reaktion, siger Federer efter kampen.

Med cifrene 6-4, 6-3 ved gruppekampen i ATP Finals torsdag var kampen langt fra den drabelig dyst over fem sæt, som de to tennislegender serverede for tilskuerne ved Wimbledon-finalen i sommer.

- Jeg følte fra start, at jeg havde en god rytme ved baglinjen og på serven.

- Jeg vidste, at han ville være i problemer, hvis han ikke spillede fantastisk tennis, sagde 38-årige Federer efter kampen.

Den seks år yngre serber kunne blot lette på hatten for schweizeren, som han spillede mod første gang for 13 år siden.

- Han var den bedste spiller på alle områder.

- Jeg har den dybeste beundring for ham. Det, han stadig viser på banen, er fænomenalt, siger 32-årige Djokovic efter nederlaget.

Med sejren er Roger Federer videre til semifinalen ved sæsonfinalen. Det samme er østrigske Dominic Thiem, der tidligere i turneringen slog Federer.

Nadal efter eminent comeback: En ud af tusind!

Dominic i chok i nat: Det var helt fantastisk

Tysk legende stor-hylder dansk komet

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+