Federer lider choknederlag i Madrid

Efter tre gange tiebreak røg Roger Federer ud af Mutua Madrid Open allerede i anden runde

(Foto: AP)
(Foto: AP)
Følg Tennis

Schweizeren Roger Federer får en sløj optakt til French Open, der begynder i slutningen af maj.

Onsdag aften røg den topseedede schweizer uventet ud mod australieren Nick Kyrgios efter tre gange tiebreak i anden runde ved Mutua Madrid Open.

20-årige Kyrgios, der er nummer 35 på verdensranglisten, vandt 6-7, 7-6, 7-6.

Federer havde ellers muligheden for at gøre det af med Kyrgios i den afgørende tiebreak, men schweizeren missede to matchbolde.

Til gengæld afværgede Federer selv fem matchbolde, før det i sjette forsøg lykkedes for Kyrgios at vinde tredje sæt og dermed kampen, da Federer slog bolden ud af banen med sin forhånd.

Den dramatiske tiebreak i tredje sæt endte 14-12.

Så sent som søndag vandt Federer sin ATP-titel nummer 85 i karrieren med en sejr i Istanbul, men nu er det op til blandt andet hjemmebanefavoritten Rafael Nadal og Andy Murray at kæmpe om sejren i Madrid.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind