Federer og Djokovic skimter drømmefinale og 46. møde

Roger Federer og Novak Djokovic måtte begge igennem to kampe fredag for at blive semifinaleklar i Cincinnati

Roger Federer skal møde rivalen Novak Djokovic i finalen.
Roger Federer skal møde rivalen Novak Djokovic i finalen.

Med deres 45 indbyrdes møder står Roger Federer og Novak Djokovic for en af tennissportens største rivaliseringer i nyere tid, men faktisk skal man helt tilbage til januar 2016 for at finde deres seneste indbyrdes kamp.

Det kan nemt ændre sig natten til søndag dansk tid, for de to stjerner har begge spillet sig frem til semifinalerne ved ATP-turneringen i Cincinnati, hvor de begge indtager favoritrollen.

I særlig grad Federer, der i sin semifinale skal møde David Goffin fra Belgien. Schweizeren banede sig vej til dette stadie med en sejr over landsmanden Stan Wawrinka med cifrene 6-7, 7-6, 6-2.

Kampen blev undervejs afbrudt i 21 minutter på grund af storm og lyn, men da spillerne kunne genoptage spillet i tredje sæt, var Federer skarpest og tog kampens første servegennembrud.

- Det er ret unormalt at måtte afbryde på grund af lyn. Jeg vidste ikke, om det ville blive enden på aftenen, eller om vi kunne komme tilbage. Men jeg kom tilbage med ny energi til tredje sæt, siger Roger Federer.

Tidligere på dagen havde Federer også spillet sin ottendedelsfinale, hvor det blev til sejr på 6-1, 7-6 over Leonardo Mayer.

Den anden semifinale bliver et anliggende mellem Djokovic og kroaten Marin Cilic.

Også Djokovic måtte igennem to kampe fredag, inden pladsen i semifinalen var indløst.

Djokovic vandt først med 2-6, 6-3, 6-4 over den forsvarende mester fra Bulgarien, Grigor Dimitrov, inden han besejrede den hårdtservende canadier Milos Raonic 7-5, 4-6, 6-3.

Med en sejr i semifinalen vil Djokovic være klar til sin sjette finale i turneringen, hvor han dog stadig har til gode at stryge helt til tops.

- Jeg har spillet fem finaler her, men jeg vil gerne vinde titlen. Jeg har masser af motivation og er i en god position, siger Novak Djokovic.

Turneringen er en del af den amerikanske hardcourt-sæson, der kulminerer med grand slam-turneringen US Open fra 27. august.

Se også: Dansk Tennis Forbund støtter Davis Cup-ændringer

Serena Williams på vej ud til kampen mod Johanna Konta og karrierens største nederlag. Hvor er hendes tanker? Foto: AP Tennis - 17. aug. 2018 - kl. 10:10 Derfor tabte Serena rekordstort: Søsters morder løsladt

Caroline Wozniacki forlader banen i Cincinnati med sygdom i kroppen, og hun er nu for alvor under pres før US Open. Foto: All Over Press Tennis - 17. aug. 2018 - kl. 08:05 Hårdt ramt før US Open: Wozniacki får særlig doping-dispensation

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere