Annonce:
Annonce:

Flyvende Clara i drømme-comeback

Clara Tauson er klar til anden runde af WTA-turneringen i Linz efter en sejr over Irina-Camelia Begu

Foto: Mary Altaffer/Ritzau Scanpix
Foto: Mary Altaffer/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Tennis

6-1, 6-2.

Det kunne ikke være meget mere overlegent.

Som 'lucky loser' vinder danske Clara Tauson i to sæt over verdens nummer 27, Irina-Camelia Begu, i WTA-turneringen i Linz.

Egentlig skulle hun slet ikke have været med.

Men efter at WTA-turneringen blev ramt af et afbud, fik Clara Tauson alligevel en plads i hovedturneringen, og onsdag udnyttede hun den til fulde.

Det er godt nyt for Tauson, som gennem en længere periode har været fraværende på øverste niveau på grund af forskellige skavanker.

Store dele af 2022 blev spoleret af en rygskade, og i slutningen af året gik hun ned på en lavere hylde for at tanke point.

Artiklen fortsætter under billedet..

Clara Tauson modtager behandling i French Open i 2020. Foto: Roger Parker/Ritzau Scanpix
Clara Tauson modtager behandling i French Open i 2020. Foto: Roger Parker/Ritzau Scanpix
 

En fodskade forhindrede hende i begyndelsen af det nye år i at spille turneringer i Australien, heriblandt kvalifikationen til grand slam-turneringen Australian Open.

Annonce:

Siden forsøgte hun uden held at kvalificere sig til en turnering i Lyon, og mandag tabte hun så også kvalifikationsfinalen i Linz.

20-årige Clara Tauson har tidligere vundet to turneringer på WTA Tour, og selv om hun er gledet helt ned som nummer 141, har hun stadig et højt niveau i sig.

Tauson var i fuld kontrol og brød både til 2-0 og 4-0. Når danskeren satsede, ramte bolden linjerne, og hun var effektiv, når hun fik chancen for at lave ravage i Begus servepartier.

Verdens nummer 27 tog flere chancer - med succes - og foran 1-0 tilspillede hun sig tre breakbolde. Tauson afværgede dog dem alle, før hun udlignede, og i det efterfølgende parti brød hun Begu med tre forrygende slag i træk.

Tingene fungerede ikke for Begu, som ikke fandt den nødvendige skarphed til at true den storspillende dansker.

Tauson skal i næste runde møde italienske Camila Giorgi, der rangerer som nummer 73 i verden.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Claus Hjort Frederiksen kræver åbenhed – men dørene smækkes i
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: