Først blev tennisstjernen begæret konkurs: Her snupper de hans million-bil

Myndighederne i London har fjernet tennisstjernen Boris Beckers superbil fra gaden, efter han har fået to parkeringsbøder på den og en Porsche. Det sker kort tid efter, han gik konkurs

Boris Becker er i store problemer for tiden. Først blev han begæret konkurs, og nu har engelske myndigheder snuppet hans dyre Maserati. Foto: All Over Press.
Boris Becker er i store problemer for tiden. Først blev han begæret konkurs, og nu har engelske myndigheder snuppet hans dyre Maserati. Foto: All Over Press.

Det kører ikke for den tidligere, tredobbelte Wimbledon-vinder Boris Becker. For et år siden blev han fyret af tennisstjernen Novak Djokovic, og for en uge siden blev han begæret konkurs, fordi han ikke betalte en milliongæld til den engelske bank Arbuthnot Latham & Co til tiden.

Så kan det da ikke blive værre, tænker du sikkert. Åh jo!

For mandag beslaglagde engelske myndigheder i London Boris Beckers superbil, en Maserati GHIBLI S, til en værdi af op mod to millioner kroner.

Det gjorde de, fordi Becker havde parkeret den og en anden af hans million-biler, en rød Porsche Cayenne GTS, ulovligt foran hans egen gentleman-club, South Kensington Club, i London. Becker havde fået bøder på begge superbiler, og da de ikke blev fjernet, fik han ordre om selv at flytte dem til lovlige p-båse.

Her fjernes Boris Becker milliondyre Maserati fra gaden i London. Foto: James Jenkins / Splash News/ All Over Press
Her fjernes Boris Becker milliondyre Maserati fra gaden i London. Foto: James Jenkins / Splash News/ All Over Press

Maseratien holdt angiveligt på et hjørne, hvor gul opstregning markerer, at man ikke må parkere der. Men det blæste Becker åbenbart på. Og så blev bilen fjernet efter bøder og advarsler.
Maseratien holdt angiveligt på et hjørne, hvor gul opstregning markerer, at man ikke må parkere der. Men det blæste Becker åbenbart på. Og så blev bilen fjernet efter bøder og advarsler.

Mange bøder til Becker
Men da det ikke skete, kom myndighederne og fjernede hans blå italiener fra gaden. Det skriver Daily Mail.

Hvis Becker skal have bilen tilbage, er han nødt til at betale parkeringsbøderne på i alt 260 pund, 2.200 kroner, samt selve afgiften for at få bilen frigivet igen. Den lyder på 200 pund, godt og vel 1.700 kroner. Det skriver Daily Mail.

Det lyder måske ikke af meget. Men for en mand, der for under en uge siden blev begæret konkurs, er det måske ikke småpenge.

Her ses Becker ved sin anden superbil ude foran sin gentleman-club i London. Der var også bøde til hans Porsche Cayenne, som dog ikke blev fjernet af myndighederne. Foto: James Jenkins / Splash News/ All Over Press.
Her ses Becker ved sin anden superbil ude foran sin gentleman-club i London. Der var også bøde til hans Porsche Cayenne, som dog ikke blev fjernet af myndighederne. Foto: James Jenkins / Splash News/ All Over Press.
 

Måske klarer han den alligevel. For ifølge Business Insider kræver Becker månedligt 365 pund, 3100 kroner, af sine eksklusive medlemmer. Samtidig er der et gebyr på 1000 pund, 8.500 kroner for bare at blive optaget i klubben. Mon ikke et par at de pund går til at betale bøderne og få frigivet øsen, hvis Becker har brug for det.

Klubben rummer alt lige fra badehus og fitnesscenter til wellness-område og mødelokaler. Og det handler ikke om 'hvem man kender, men hvem man er'.

Milliongæld siden 2015
Der går forskellige rygter om, hvorfor Becker for en uges tid siden blev begæret konkurs af en domstol i London. Et af rygterne fortæller om en lige lovlig stor spillelyst inden for pokerverdenen, hvor tyskeren har talent. Men han skal ifølge det rygte have tabt langt mere, end han har vundet de senere år.

Et andet rygte går på fejlslagne investeringer af forskellig slags.

Men faktum er, at han siden 2015 har stået i gæld til den store London-bank Arbuthnot Latham & Co. Becker nåede ikke at betale tids nok, før domstolen altså sagde 'nok er nok' og begærede ham konkurs onsdag den 21. juni ved middagstid. I alt menes Becker at have en gæld til banken på i alt tre millioner pund, mere end 25 millioner kroner.

Beslutning om at begære ham konkurs var Becker langt fra tilfreds med. Særligt, fordi han mener, han var god for pengene og derfor bad om yderligere henstand til at slippe slanterne. Og der gik da heller ikke mange minutter, før han tyede til tasterne på Twitter og beklagede sig over dommen og banken og samtidig takkede sine mange fans og følgere for støtten i den svære tid.



- Jeg er overrasket og skuffet over, at Arbuthnot Latham vælger at køre den her sag imod mig! Denne sag relaterer sig til ét enkelt lån, som jeg stod til at betale tilbage om en måneds tid. Det er skuffende, at min anmodning om udsættelse af denne høring blev afvist, skriver Becker på Twitter og uddyber sin anke:

- Mine indtægter er veldokumenterede, og det stod meget klart, at jeg har midlerne til at betale værdien af den pågældende gæld tilbage. Mine aktiver overstiger med længder den gæld, jeg har til banken. Jeg har i sinde at anmode om at få løst dette udestående hurtigst muligt, skriver Becker blandt andet på Twitter.

Problemer med konen
Oven i konkurssagen og den beslaglagte superbil kæmper Becker angiveligt for ægteskabet til den hollandske model Lily Becker. De to har været sammen i mere end otte år.

Men skal man tro Daily Mails kilder, går det langt fra godt mellem de to. Faktisk står det så dårligt til, at hun overvejer en skilsmisse, siger venner af parret ifølge Daily Mail.

De to blev dog set sammen mandag i Londons gader, da de forlod deres fælles hjem for at fejre fruens 41 års fødselsdag.

Ved samme lejlighed afviste Becker inddirekte, at der var problemer mellem de to. Det gjorde han med to fødselsdags-tweets til ære for fruen.


- Søndags-fødselsdagspige. Tillykke med fødselsdagen min elskede! Gennem tykt og tyndt, tweetede Becker.

Dermed afliver han - måske - rygterne om en mulig skilsmisse.

Den nyeste bad boy i tennis, australske Nick Kyrgios, viser evner for at løfte den tunge arv (Foto: Polfoto) Sport og Spil Så slemme er de: Bad boys i tennis

Se også: Tennisstjerne erklæret konkurs

Se også: Overrasket tennisstjerne erklæret konkurs: Derfor er det gået galt

Se også: EM 92 Boris Becker til EBs udsendte: Er du dansker? Det gør mig ondt!

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere