Første gang i 20 år: Dansk komet spiller sig i finalen

Holger Rune er klar til finalen i French Opens juniorrække efter sejr i to sæt over amerikanske Martin Damm

Se Holger Rune spille sig i finalen. TV: Discovery Networks Danmark

Den danske tenniskomet Holger Rune er klar til finalen i juniorrækken ved French Open.

Fredag slog den 16-årige Rune i semifinalen den et år yngre amerikaner Martin Damm med 6-4, 6-2.

Det er første gang i 20 år, at en dansk herrespiller er i finalen i juniorrækken ved en grand slam-turnering. Ikke siden Kristian Pless ved US Open i 1999 har nogen dansker kvalificeret sig til en sådan finale.

Semifinalen begyndte ikke så lovende for den danske teenager, der kom bagud med 1-4 i første sæt mod en aggressivt spillende modstander.

Han arbejdede sig stille og roligt tilbage i opgøret, og da Martin Damm ikke kunne fastholde niveauet, så vendte kampen fuldstændig på hovedet.

Efter at Holger Rune havde servet første sæt hjem, mistede amerikaneren modet.

Danskeren åbnede andet sæt med et rent servegennembrud, og så var vejen mod en sejr banet for Holger Rune.

Godt hjulpet af serveesser på favorable tidspunkter holdt danskeren sikkert sin serv, og da Martin Damm kom i store problemer, når han havde serveretten, var andet sæt hurtigt afgjort.

I kampens sidste parti tilkæmpede Rune sig tre matchbolde, men missede de to første - blandt andet fordi strengen sprang. Han måtte derfor bytte ketsjer, inden han kort efter afgjorde sagen.

I finalen skal Holger Rune op imod endnu en amerikaner, når Toby Alex Kodat venter. I den anden semifinale slog han japaneren Shintaro Mochizuki med 6-3, 6-4.

Se også: Dansk kæmpesucces: - Holger kan blive verdens bedste!

Se også: Stormer i semifinalen med de store

Se også: Karrierens største: Dansker stormer mod grandslam-titel

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere