Forarget over Wozniackis bizarre afslutning: Uvirkeligt!

Flere prominente tennisreportere er forundrede og forargede over, at Caroline Wozniacki ikke udfordrede matchbolden, som burde have forlænget semifinalen mod Angelique Kerber ved US Open

Her begår Caroline Wozniacki brøler. Udfordrer ikke matchbold mod Angelique Kerber. Video: AP.
Følg Tennis

Når Caroline Wozniacki vågner op fra sit semifinalenederlag på 6-4, 6-3 til tyske Angelique Kerber ved US Open, vil hun med garanti ærgre sig rød og hvid. For ved stillingen 3-5 og 15-40 og matchbold i andet sæt til Kerber i Wozniackis serv slog tyskeren bolden ud af banen. Det fremgår af klart af TV-billeder.

Alligevel blev bolden dømt inde, og Wozniacki begik den fatale fejl ikke at tage en challenge - at udfordre kendelsen. Dermed tabte danskeren.

Beslutningen om ikke at tage en challenge og lade 'Hawkeye', som systemet hedder, bevise, at den var ude, forarger og forundrer verden over. Specielt blandt flere fremtrædende sportsreportere fra store, amerikanske medier. Men også blandt store tennisfans.

I kølvandet på kampens bizarre afslutning gør flere af reporterne og tennisfansene således opmærksom på, at de ikke fatter, hvorfor Wozniacki ikke reagerede til slut.

Se deres Twitter-reaktioner herunder:


- Uvirkeligt Caroline Wozniacki  fejlede ved ikke at tage en challenge på det sidste slag fra Angelique Kerber. Taber kampen (Men Kerbers slag var ude!), skriver reporteren N. J. Burkett fra den store, amerikanske TV-station WABC-TV.


- Caroline Wozniacki vælger ikke at udfordre Kerbers slag på matchbolden... Gengivelsen viser, at bolden var ude. Bizar afslutning, skriver Mark Masters, der reporter hos TSN.


- Hvis Caroline Wozniacki havde udfordret den matchbold, ville den kamp stadig være i gang. Men Angelique Kerber går videre til US Open-finalen.


- Caroline Wozniacki valgte bare ikke udfordre den matchbold, der var ude! Angelique Kerber går videre til finalen, 6-4, 6-3., skriver Ben Lewis, som er tennistræner ved Bishop University og College i USA. 


- Hvad angår matchbolden, ja, Caroline Wozniacki, hils på Steve Johnson. Steve Johnson, hils Caroline Wozniacki. Challenges er til for at blive brugt, skriver brugeren med henvisning til den amerikanske tennisspiller Steve Johnson, som også har dummet sig ved ikke at bruge en challenge, hvor den var tiltrængt.


- Caroline Wozniacki burde se gamle videoer af Shane Watson, han så alt igennem. Hvorfor skulle man ikke bruge en challenge på en matchbold?, skriver brugeren.


- Hvorfor i i alverden bruge Caroline Wozniacki ikke en challenge på den bold?! På en matchbold?!, skriver brugeren.

Det sidste forsøgte Caroline Wozniacki selv at give et svar på efter kampen. Og det var måske et lidt besynderligt svar:

- Da jeg først så bolden i luften, troede jeg den gik ud, og derfor stoppede jeg ligesom op. Da den så landede, så jeg den på linjen, men så var jeg ikke rigtigt klar til at slå til den.

- Jeg følte ikke rigtigt, at der var grund til at tage en challenge, for det var en relativt langsom bold, sagde hun med adresse til, at sådan en har en linjedommer god tid til at dømme korrekt.

- Det skulle jeg selvfølgelig helt klart have gjort, indrømmede hun.

Og så kom der et sidste spin:

- Men det havde nok ikke gjort den store forskel alligevel.

Dermed blev semifinalen endestation for Wozniacki efter en flot, flot turnering af danskeren. 

Kæmpe fejl af Caroline: Fik ikke dømt matchbold ude

Efter nederlaget: Carolines overraskende svar fik folk til at grine

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde