Forgænger Pless: Begå ikke mine fejl, Holger

For 20 år siden ville Kristian Pless det lidt for meget, så nu råder han Holger Rune til at blive i juniorrækken lidt endnu og nyde sin finale i Paris

Jens Anker Buus Andersen fra Dansk Tennisforbund fortæller om Holger Runes kvaliteter. Producer: Martin Lorentsen

Når 16-årige Holger Rune i dag står i sin første grand slam finale, skal han først og fremmest nyde kampen, lyder rådet fra Kristian Pless, der for tyve år siden var den seneste dansker i samme herlige situation.

- Han skal prøve at holde hovedet koldt. Hans modstander har jo heller ikke stået i sådan en finale før. Holger har noget temperament, som han skal passe på, at det ikke kommer forkert ud på dagen. Og så skal han kæmpe hele vejen, siger han.

- Men ikke mindst skal han nyde det, for mon ikke han får flere chancer? Jeg har selv tænkt over, at jeg nyder at spille tennis dag, men at jeg dengang nok ville det lidt for meget til at gøre det.

Som klubspiller hos Lyngby har Pless flere gang mødt HIK’s Holger Rune i holdkampe, og han kan lide, hvad han ser.

- Fysisk er han meget stærk, han bevæger sig godt, er meget stabil og laver ikke mange fejl. Derfor er han rigtigt god og farlig på grus.

Kristian Pless er imponeret af Holger Runes fine bevægelighed på en grusbane. Foto: Roger Parker
Kristian Pless er imponeret af Holger Runes fine bevægelighed på en grusbane. Foto: Roger Parker

- Det er lidt tidligt at tale om potentialet, for der er langt fra junior- til seniortennis, men han er rigtigt godt på vej. Det er bestemt muligt, at vi får endnu en dansk herrespiller i Top 100.

- Holger er grundlæggende meget professionel og har trænet som en sådan længe. Han gør det, han skal, og har vel trænet fire timer om dagen, siden han var ti år. Det er lidt tidligere, end vi gjorde det dengang.

I 1999 vandt Pless som 17-årig finalen ved Australian Open, før han samme år som 18-årig nåede finalerne ved både Wimbledon og US Open.

Kristian Pless som vinder af Australian Open 1999. Siden var han i endnu to finaler, og nu går Holger Rune i hans fodspor. Foto:  Mark Baker/REUTERS/Ritzau Scanpix
Kristian Pless som vinder af Australian Open 1999. Siden var han i endnu to finaler, og nu går Holger Rune i hans fodspor. Foto: Mark Baker/REUTERS/Ritzau Scanpix

Siden opnåede han en plads som nummer 68 på verdensranglisten, men der var ærgrelser og forkerte valg undervejs, og på den baggrund opfordrer den nu 38-årige jurist sin unge arvtager til at finde et passende udviklingstempo.

- Det er interessant, at de fire semifinalister i Paris er fra samme unge årgang. Det kan skyldes, at de to ældre årgange ikke er så stærke men også, at denne er meget stærk.

- Er den det, kan de skubbe hinanden op ad i niveau. Jeg var selv i en meget stærk årgang, der fostrede 20-30 Top 100-spillere – heriblandt Lleyton Hewitt og Roger Federer, som dog rykkede tidligt op til seniorerne.

- I modsætning til Clara Tauson skal Holger blive i juniortennis lidt endnu og i alt fald et år mere. Så længe han bliver presset i tætte kampe på juniorturen, skal han blive der. Begynder han at vinde for let, skal han rykke.

Holger Rune har gjort det. Nu står han i en grand slam-finale som den første herrejuniorspiller i tyve år. Foto: Roger Parker
Holger Rune har gjort det. Nu står han i en grand slam-finale som den første herrejuniorspiller i tyve år. Foto: Roger Parker

- Jeg brugte selv et år for længe på juniorturen, men det havde også noget med økonomi og sponsorer at gøre. Der håber jeg, at han er lidt bedre stillet, siger Kristian Pless, som stoppede sin aktive karriere i 2009.

Holger Rune overvandt i semifinalen en svær start mod amerikanske Martin Damm. Danskeren var bagud 1-4 men fik så bedre styr på sig selv og sin høje venstrehåndsmodstander. Han tog de næste syv partier og vandt 6-4, 6-2.

I lørdagens finale møder han endnu en amerikaner, Toby Alex Kodat. De to mødes på grus for tredje gang i år og har en sejr hver med sig til den store finale.

Følg Holger Runes finale live hos Ekstra Bladet fra cirka klokken 12.30 - han spiller 2. kamp efter 11.00

Se også: Første gang i 20 år: Dansk komet spiller sig i finalen

Se også: Dansk kæmpesucces: - Holger kan blive verdens bedste!

Se også: Hvor længe orker du, Caroline?

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere