Formidabelt comeback af verdensstjernen

Topseedede Naomi Osaka styrede mod nederlag i første runde i French Open mod slovak, men klarede sig videre

Naomi Osaka har aldrig tidligere klaret sig videre fra 3. runde i Paris. Tirsdag var det ved at gå galt i 1. runde...Foto: Philippe Lopez/AFP/Ritzau Scanpix
Naomi Osaka har aldrig tidligere klaret sig videre fra 3. runde i Paris. Tirsdag var det ved at gå galt i 1. runde...Foto: Philippe Lopez/AFP/Ritzau Scanpix

Verdensetteren Naomi Osaka kom i store problemer i sin indledning på French Open.

Japaneren var på vej ud af turneringen, men det lykkedes den topseedede Osaka at slå slovakken Anna Karolína Schmiedlová med 0-6, 7-6 og 6-1 i første runde.

Næste opgave for japaneren bliver et møde med den tidligere verdensetter, hviderusseren Victoria Azarenka.

Naomi Osaka har vundet de seneste to grand slam-turneringer, Australian Open i januar og US Open i september.

Hun er dog aldrig kommet længere end tredje runde på grusbanerne i Paris.

Det var alligevel ventet, at Osaka forholdsvis nemt ville slå Schmiedlová, der rangerer som nummer 90 i verden.

Kampen blev indledt med et slovakisk servegennembrud. Herfra gik det hurtigt den gale vej for storfavoritten, som indkasserede et såkaldt æg med et nul ud for antallet af vundne partier i første sæt.

Osaka kom bedre med i andet sæt, hvor hun med hjælp fra et servegennembrud bragte sig foran 3-0, men så meldte problemerne sig igen for japaneren.

Anna Karolína Schmiedlová fik udlignet til 3-3 og lidt senere 4-4, inden de to spillere begyndte at bryde hinandens serv på skift.

Foran 6-5 fik Schmiedlová en stor mulighed for at serve sættet og dermed kampen hjem, men Osaka fik kæmpet sig på 6-6 og vandt den efterfølgende tiebreak 7-3.

Slovakken havde stor ære af kampen, men hendes spil faldt helt fra hinanden i tredje sæt, hvor Osaka nemt kørte sejren hjem.

Se også: Drømmeparret afslører: - Sex 12-15 gange om ugen

Se også: Legende finder sammen med 20 år yngre model

Se også: Sviner verdens bedste: - Meget pinligt

Se også: Kæmpe chok fra start: Stjerne sendt ud i første runde

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere