Forsvundet tennisspiller optræder på video

Den kinesiske tennisspiller Peng Shuai optræder på en video fra et kinesisk statsmedie - men det er ingen garanti for, at hun er på fri fod, påpeger det internationale tennisforbund

Der er dukket en tilsyneladende ny video op af Peng Shuai. Spørgsmålet er, om man kan stole på den. Foto: Edgar Su/Reuters/Ritzau Scanpix
Der er dukket en tilsyneladende ny video op af Peng Shuai. Spørgsmålet er, om man kan stole på den. Foto: Edgar Su/Reuters/Ritzau Scanpix
Følg Tennis

Sagaen om tennisspiller Peng Shuai fortsætter og vokser dag for dag.

Den 35-årige kineser er ikke blevet set, siden hun 2. november skrev en besked på det kinesiske sociale medie Weibo, hvor hun anklagede den tidligere kommunistleder Zhang Gaoli for seksuelt overgreb for ti år siden. Ikke just beroligende i et land, der er kendt for at gemme systemkritikere af vejen i skumle fængsler eller helt at fjerne dem fra jordens overflade.

Det internationale tennisforbund, WTA, er gået ind i sagen, der også har fået den amerikanske regering og FN til at rette appeller til Kina om at vise livstegn fra Peng Shuai.

Det er der så kommet i dag, hvor en video af hende på en restaurant er blevet offentliggjort af Hu Xijin, der er redaktør på avisen Global Times, der er styret af det kinesiske kommunistparti:

Det viser Peng Shuai spise middag med sin træner og nogle venner, og i samtalen fremgår, at de nævner dagen i morgen, der vil være 21. november.

Derfor kan det være en helt aktuel video, men kritikere påpeger, at de også i samtalen omtaler 'dette år som meget anderledes på grund af epidemien', hvilket kan betyde, at det er en optagelse fra sidste år.

I WTA er direktør Steve Simon i tvivl:

- Jeg er glad for at se videoen frigivet af det kinesiske statskontrolleret medie, der viser Peng Shuai på en restaurant i Beijing.

- Selvom det er positivt at se hende, forbliver det uklart, om hun er fri og i stand til at til at træffe egne beslutninger og valg uden tvang eller ydre indblanden.

- Videoen alene er utilstrækkelig.

- Som jeg har slået fast fra begyndelsen forbliver jeg bekymret over Peng Shuais helbred og sikkerhed og over om beskuyldningerne for seksuelt overgreb bliver fejet ind under gulvtæppet, siger WTA-direktøren.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?