Fortsætter showet: Forbløffet over sig selv

Caroline Wozniacki fortsætter med at vise prøver på sit talent bag skærmen og uddelte massiv øretæve til sin modstander i den virtuelle tennisturnering Mutua Madrid Open

Her baner Wozniacki vej til semifinalerne. Video: AP/SNTV

Ingen kan stoppe Caroline Wozniacki. I hvert fald ikke i den virtuelle tennisturnering Mutua Madrid Open.

Her var Wozniacki nemlig endnu engang suveræn og uddelte et æg med tenniscifrene 6-0. I kvartfinalen stod den danske stjerne over for britiske Joana Konta, men Wozniacki levnede ikke sin modstander en eneste chance.

Det kommer dog fortsat bag på hende, at hun er så suveræn på en Playstation, da hun på ingen måder er vant til at have en kontroller i hænderne.

- Jeg ved ikke, hvorfor jeg er så god. Jeg har ikke rørt en Playstation i 15, måske 20 år, siden min bror havde en, sagde Caroline Wozniacki undervejs i kampen, mens hun var ved at udradere sin modstander.

Artiklen fortsætter under billedet:

Selv ikke på en Playstation er Caroline Wozniacki til at stoppe. Foto: Facebook/Mutua Madrid Open
Selv ikke på en Playstation er Caroline Wozniacki til at stoppe. Foto: Facebook/Mutua Madrid Open

Gav sin mand fødselsdagsgave
Og måske den tidligere verdensetter var ekstra motiveret, da hun satte sig bag skærmen med controlleren i hænderne.

Onsdag kunne Caroline Wozniackis mand, David Lee, nemlig fejre sin 37 års fødselsdag. Om det var en ekstra fødselsdagsgave til manden, skal det lade være usagt, men i hvert fald var den 29-årige tennisdarling ikke til at stoppe.

Således tabte Wozniacki blot fire dueller undervejs i kampen mod Joana Konta. Dermed gav hun også sin mand en god oplevelse foran skærmen, selvom hun pludselig måtte afbryde fejringen, fordi hun havde en vigtig kamp.

Hollandsk modstand
I semifinalen venter der Caroline Wozniacki hollandsk modstand, når hun skal op mod Kiki Bertens.

Før turneringen begyndte blev Kiki Bertens udråbt som den absolut største favorit til at løbe med titlen, og der venter derfor en svær opgave for Wozniacki.

- Hvis jeg skal møde hende, vil jeg være nervøs. Hun er på et andet niveau, men måske er jeg blevet bedre i løbet af de seneste dage, fortalte Wozniacki efter sin sejr i kvartfinalen, da hun endnu ikke vidste, hvem hun skulle stå over for i semifinalen.

Hele turneringen bliver afgjort senere torsdag, hvor de afgørende kampe står for døren. Der er 150.000 euro til vinderen, hvilket svarer til omkring 1,1 millioner danske kroner.

Michael Maze kører selv ud med maden fra sin restaurant John & Woo. Foto: Anthon Unger Sport og Spil OL-helts nye liv: Nu bringer han takeaway ud

Se også: Wozniacki stråler i ny rolle

Se også: Tennis-stjerne måtte svigte sine fans

Se også: Murray: Tennis bliver en af de sidste sportsgrene i fuld sving

95 kommentarer
Vis kommentarer