Frækt, Federer! Se stjernen trylle med suverænt slag

Den schweiziske tennis-profil diskede op med en lække detalje i sin anden-runde kamp mod Sam Querrey

At Roger Federer trives på græs er ikke nogen hemmelighed.

Man kan blot kigge på schweizerens bedrifter i Wimbledon-turneringen som et bevis - hele syv titler kan tenniskoryfæet prale med at have sikret sig på de grønne baner i det vestlige London.

Selvom Federer har mistet noget af sit niveau de seneste år, disker den 33-årige spiller dog stadig op med nogle lækre detaljer fra tid til anden.

I sin anden-runde kamp mod Sam Querrey torsdag eftermiddag viste schweizeren da også prøver på sit fremragende tennis-repertoire. I andet sæt ved stillingen 4-2 til Federer, fik amerikanske Querrey presset sin berømte modstander ned i venstre hjørne af banen.

Tennis Spektakulært! Er det den bedste stopbold nogensinde?

Federer havde muligheden for at returnere tilbage med en 'almindelig' baghånd, men stjernen valgte i stedet at glæde publikum ved et sende et spektakulært slag tilbage, som snød Querrey fuldstændig.

Se den suveræne slag i videoen øverst i artiklen

Selvom Federers trylleri var på højt niveau, slår det ikke franske Gael Monfils genialitet fra i tirsdags.

Franksmanden er blevet kendt for at diske op med seværdige trick-slag, og 'showmanden', der er blevet berømt for sin uforudsigelige tennis, underholdt da også Wimbledon-publikummet med en fremragende stopbold mod spanske Pablo Carrena Busta, der uden tvivl er turneringens hidtil bedste slag.

Se den omtalte stopbold i videoen herunder:

3 kommentarer
Vis kommentarer