Frustreret Caroline undrer sig: Det var mærkelig kamp

Caroline Wozniacki er frustreret over sine skader, men erkender, at finale-nederlag var fortjent

Caroline Wozniacki undrer sig over dagens finale. Foto: All Over
Caroline Wozniacki undrer sig over dagens finale. Foto: All Over
Følg Tennis

Gigantisk skuffelse: Wozniacki blev knust i finalen

Fem finaler. Fem nederlag. En trist tennis-tendens synes at vinde frem hos Caroline Wozniacki i denne sæson. Søndag missede den danske stjerne endnu en mulighed for at erobre sit første trofæ i år, da Katerina Siniakova besejrede hende over to sæt, 6-3 og 6-4, i WTA-turneringen i Båstad.

Selv kaldte Wozniacki nederlaget fortjent, da hun gjorde status efter kampen. Det skete på et pressemøde, hvor fremmødet var yderst begrænset, og hvor stemningen mindede mest om det regnvejr, der havde udskudt kampen med tre timer. Det var inte jättebra. Det var bare trist.

For modsat solen kom det gode spil fra Wozniacki ikke frem i nok grad denne søndag. Hun fik aldrig serven til at fungere kontinuerligt og led samtidig også af smerter i begge arme undervejs i kampen. Hun fik behandling forud for 2. sæt, men skaderne fik hun ikke has på. Akkurat som hun ikke fik has på Siniakova.

- Det er frustrerende, at man får lidt ondt her og der. Men sådan er det. Det er en del af spillet. Det var ikke nemt at komme ud og røre sig i dag. Af en eller anden grund. Hun fortjente at vinde i dag, og det gjorde hun. Det var det, siger Wozniacki til Ekstra Bladet.

I weekenden vandt 14-årig dansk pige ungdoms-OL i tennis - læs om den 'nye Wozniacki' her. Ny Wozniacki? 14-årig dansker i triumf - så god kan hun blive

Hun fremstod afklaret, men skuffet efter dysten. Og det var helt naturligt. For selv om hun var storfavorit mod den triumferende tjekke, måtte hun sande, at rækken over tabte finaler nu tæller fem på stribe. Om ’finale-forbandelsen’ siger hun selv:

- Jeg tager det, som det kommer, og det skal nok vende på et eller andet tidspunkt. I dag var en lidt mærkelig kamp, men forhåbentlig bliver næste gang bedre, siger hun til Ekstra Bladet.

Og der er trods alt grund til optimisme. For med til historien om nederlaget i Skåne hører os, at Siniakova strålede på gruset i det svenske ferieparadis, og det var ikke til at se, at der var 50 placeringer til forskel mellem de to spillere.

Siniakova leverede således tennis på forrygende niveau gennem det meste af dysten, og hendes offensiv voldte konstant Wozniacki problemer. Tjekken var toneangivende med succes – også i defensiven, hvor hun nød godt af et enormt løbearbejde.

Til sidst løb hun altså også med sejren. Hendes anden WTA-titel i karrieren. Wozniackis første i denne sæson lader omvendt stadig vente på sig.

Ekstra Bladet fulgte finalen LIVE bold for bold, og det kan du genopleve lige her -

Kevin fik sviner på åben skærm og svarer igen: Sut mine kugler!

Pernille Blume misser medalje i favorit-disciplinen

Carolines forelskede kæreste: Hun skinner som menneske

Caroline afslører: Sådan foregår det i omklædningsrummet

'Jeg drev bordel midt i OL-byen'

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.