Frustreret Wozniacki kunne ikke reddes af farmand

Caroline Wozniacki er ude af WTA-turneringen Eastbourne efter nederlag til hviderussiske Aryna Sabalenka

Wozniacki er ude af Eastbourne. Foto: Ritzau Scanpix
Wozniacki er ude af Eastbourne. Foto: Ritzau Scanpix

Det hele blev smidt på gulvet.

Caroline Wozniacki kan ikke kigge på andre end sig selv, efter hun onsdag aften blev slået ud i England efter et dramatisk opgør.

Kampen mod hviderusseren Aryna Sabalenka var en gentagelse af sidste års finale ved Eastbourne, hvor Wozniacki kunne tage hjem med trofæet.

Det kommer hun ikke til i år.

I stedet kan Sabalenka booke plads i kvartfinalen i et opgør, som danskeren ellers så ud til at have helt styr på. Efter at have ført det meste af opgøret tabte danskeren med cifrene 6-2, 4-6, 6-7.

Hviderusseren havde ellers mere end svært ved at få sit spil til at fungere i starten af dysten. Boldene røg helt ud af banen, servefejlene væltede ind og så stod danskeren klar til at udnytte hendes svipsere. Koldt og kynisk. Det fungerede godt.

Lynhurtigt førte Wozniacki 3-0, og frustrationen var tydelig hos modstanderen, der markerede sig med et par besynderlige slag, som blev sendt op i det lune engelske luftlag.

I sidste ende skulle det vise sig at være danskeren, der endte som den allermest frustrerede. Stille og roligt begyndte Wozniacki at smide sejren væk.

Frustreret Wozniacki
Ved 5-0 i første sæt vågnede Sabalenka en anelse op med to vundne partier, og det virkede til, at det lår, der var rullet godt ind i tape, var begyndt at blive varmet op.

Og det irriterede Wozniacki, der fik opmuntrende ord fra farmand og træner Piotr på sidelinjen under en af pauserne.

- Du skal passe på hendes bolde, for de er lange og hårde. Du skal være klar til den næste bold. Det ser ud, som om du tror, den er vundet, før den reelt er. Vær klar på at følge boldene helt til dørs, lød det fra Piotr, inden Wozniacki luftede lidt ud fra frustrationsventilen.

Det blev hurtigt afmonteret af far Piotr.

- Alt er godt, forbliv positiv. Du spiller rigtig godt, opmuntrede han. Forgæves.

For de søde ord fra farmand Piotr hjalp ikke spor.

Igen var Wozniacki frustreret. Igen måtte Piotr Wozniacki berolige, opmuntre og giv hende beskeden om at forblive positiv. Hun skulle blot rette sit slag til. Hviderusseren lavede den samme fejl, sagde han. Glem hendes tre vinderbolde, smid dem væk. Mod nye mål, lød det fra faren.

Men i Eastbourne når danskeren ingen mål.

Hun er ude.

Sabalenka møder i stedet den hårdtslående hollænder Kiki Bertens i kvartfinalen.

Det burde have været Wozniacki. 

Se også: Efter tårevædet afskedshyldest: Nu er stjernen på banen igen

Caroline Wozniacki har virket glad og veloplagt på træningsbanerne i Eastbourne, hvor hun mandag indleder sit titelforsvar. Foto: Reuters/Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix Tennis - 24. jun. 2019 - kl. 11:49 Ærlig far om Carolines sygdom: Kan angribe hvert sekund

120 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere